<

Så er kampen om OL-pladserne gået i gang10-03-2020 - 15:02

Jytte Lemkow skriver om CDI5* i Herning.

Af Jytte Lemkow

 

Trivielt? Vinder af SAAB Top 10 i Stockholm i december. Vinder af World Cup-kvalifikation i Gøteborg i februar, og vinder af både den 5* Grand Prix og Grand Prix Special, som blev afholdt i forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning i weekenden. Man fristes næsten til at sige, at det selvfølgelig er Cathrine Dufour, der er tale om. De to førstnævnte sejre var på Atterupgårds Cassidy, og de to seneste på kun tiårige Bohemian. Det er simpelthen imponerende – også at have to heste på det niveau. Og nej, trivielt kan det aldrig blive at være den bedste, og trivielt kan det aldrig blive for tilskuerne at se på virkelig god dressur. Trivielt kan det eventuelt kun være for konkurrenterne – men også en inspiration!

 

Har man heste som passion, og ved man, hvor svært det er at bringe dem helt til Grand Prix-niveau, kan man ikke andet end glædes, hver gang man ser, at en hest ikke virker presset, og med den største lethed udfører selv de allersværeste øvelser. Det kræver års målrettet træning og stærke konkurrencenerver hos både hest og rytter at nå så vidt.

 

Foruden Bohemians næsten perfekte passager, piaffer og overgangene herimellem, er det de næsten usynlige hjælpere med hvilke, Cathrine kommunikerer med sine heste på, der er så betagende. Det er hendes force, men det indebærer også en risiko. Jo mindre signaler, jo større mulighed for fejlkommunikation. Trods to overlegne sejre i Herning var ingen af præstationerne 100% fejlfri. I Grand Prix’en indløb der kun en minimal fejl i de ellers så flotte changementer for hvert andet galopspring, medens Bohemian faldt i trav inden den ligeledes flotte galoppirouette til venstre i Grand Prix Special. De opnåede henholdsvis 83,043% og 82,681%. Det er absolut verdensklasse, og sikken et par at kunne sende til OL i Tokyo.

 

Når vi nu taler om lethed, ubesværethed og diskrete rytterhjælper, så var den store sensation i Herning den kun niårige hoppe Heiline’s Danciera (efter Fürstenball) smukt og suverænt redet af Carina Cassøe Krüth. I begge klasser blev de placeret som nr. to efter Cathrine Dufour. I Grand Prix Special overskred de endda de magiske 80% med 0,106%. For en gangs skyld er ordet fantastisk på sin plads.

 

Carina og den unge hoppe har forbedret sig markant siden sidste år og er blevet forbavsende øvelsessikre. Kun piafferne er ikke helt færdigudviklede. Passagen og den frie trav er til gengæld bedårende og opnåede også flere nitaller. Der var i det hele taget næsten ikke en øvelse, især ikke i Grand Prix Special, som ikke opnåede otte hos en eller flere af dommerne, som også fortjent strøede om sig med nitaller. Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera var især i Grand Prix Special, som blev gennemført helt fejlfrit, også indbegrebet af de samme kvaliteter, som er Bohemians: lethed, ubesværethed og stor kvalitet i øvelserne. Dertil kom en feminin ynde hos den unge hoppe. Også hos den var der tale om total rolig hale, ørene fremme og glade øjne. Det er sådan, det skal se ud! Tænk i så ung en alder at være nået så langt, hvad skal det ikke blive til? I første omgang forhåbentlig til en favoritplads på det danske olympiske hold. Sikken en debut – sikken en fremtid.

 

I Grand Prix’en blev Daniel Bachmann Andersen nr. fem med Blue Hors Zepter. Den nu 12-årige hingst havde en forrygende sæson i 2018, og man så den som en sikker arvtager for sin berømte far Blue Hors Zack, og med en lovende fremtid på de internationale baner. Men en lang skadespause satte hingsten på standby. Siden slutningen af 2019 er den på banen igen og højaktuel som OL-kandidat. I Grand Prix’en blev der redet forsigtigt, og da der desuden indløb tre dyre fejl, bl.a. i de to changementserier, så blev det kun til 73,913%.

 

Om det skyldtes den opvarmning, Daniel havde fået ved som testrytter, for øvrigt fremragende, i championatsfinalerne for femårige dressurheste, umiddelbart inden at have redet 14 heste, skal være usagt. Men Blue Hors Zepter var i Grand Prix Special som forvandlet. Den var tilbage med fornyet energi, brillerede især med flotte passager og et flot travprogram i det hele taget. Ja, selv changementsserierne lykkedes fejlfrit. De opnåede 78,754%, hvilket var med pæn afstand til “det svage køn”.

 

Tredjepladsen var ellers en tæt kamp med Servero Jurado Lopez på Fiontini, der ved denne lejlighed red for sit hjemland, Spanien. Men han er jo bosiddende her, og arbejder som professionel berider i Danmark hos Andreas Helgstrand. Den kun 10-årige Fiontini, der er tre gange verdensmester for unge dressurheste, er dansk opdrættet. 

 

I alt består det danske bruttohold til OL af syv, hvoraf to ikke var til start. Agnete Kirk Thinggaard er stadig i Florida, og Anna Kasprzak startede sin nyerhvervelse, 11-årige Fuhur, i den 3* Grand Prix, som ligeledes var på programmet i Herning. Trods en andenplads til 72,087% trak de sig til 3* Grand Prix Special. Det forlød, at vallakken havde ligget fast og at den var ikke helt rengående i de frie traver. 

 

Anders Dahl, der ligesom Cathrine Dufour og Anna Kasprzak var på det danske OL-hold i Rio de Janeiro, havde med Fidelio Van Het Bloemenhof taget turen fra hjemlandet England. Herning var et ”must” for dem, der vil gøre sig håb om en plads på OL-holdet til Tokyo. Vintersæsonen synes at have bekommet vallakken godt. Anders Dahl og Fidelio ser også ud til at have fundet bedre sammen. Men den er stadig ikke så lukket bagtil, som sine nærmeste konkurrenter, og der mangler især energi i bagbenene i passage især i det højre. Det blev til en fjerde- og en femteplads med pæn afstand til de foran placerede.

 

Det blev slået stort op, at Grand Prix-klasserne i Herning for første gang var 5*. Foruden at være en cadeau til arrangørerne, betød det via generøse sponsorer også væsentlig højere pengepræmier til rytterne, og ikke mindst dyrebare point til verdensranglisten. Det sidste har nemlig for første gang i dressursportens OL-historie stor betydning for seedningen. Jo flere point, jo senere startnummer får man i OL Grand Prix’en, som efter et kompliceret system er kvalificerende til den individuelle konkurrence i Kür og holdkonkurrencen. Men hverken de 5* eller de mange penge var desværre nok til at lokke de internationale topryttere til Herning. Beklageligt for de tilskuere, der have håbet at se dem, og synd for arrangørerne. Men at det forholdt sig sådan, var ikke nogen ulempe for de danske ryttere, som med deres overvældende succes også sikrede sig værdifulde verdensranglistepoint.

 

De svære klasser i Herning fik især betydning i forhold til at måle de danske potentielle OL-kandidaters indbyrdes styrke. Næste vurdering bliver Hagen fra 22.-26. april i Tyskland. Her må det formodes, at de danske dressurrytteres styrke skal måles op imod mange af de internationale topryttere, men først og fremmest op imod de tyske. Slutteligt vil det endelige danske hold samt reserven blive sat efter rytternes præstationer i Aachen fra 3.-7. juni. En god måned inden en forhåbentlig afrejse til Tokyo.

 

I skrivende stund er COVID-19 jo en global trussel. En omstændighed som også truede med at lukke Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning ned før tid.

 

Da Statsministeriet kun anbefalede, at sammenkomster over 1.000 personer burde aflyses eller forlægges, og ikke forlangte det, besluttede formanden for Dansk Varmblod, Jan Petersen, at ”the show must go on”. Man indførte forebyggende tiltag ved at åbne døre over alt og opsætte håndspritcontainere op i hallerne. Det var tilsyneladende kun få tilskuere, der tog hjem, eller ikke kom de sidste dage.

 

Det er klart for tidligt at spå, men ved præmieuddelingen efter Grand Prix Special lignede de tre først placerede, Cathrine Dufour, Carina Cassøe Krüth og Daniel Bachmann Andersen, et super hold. De er unge, de ser alle tre strålende ud, de rider fremragende, og deres heste, som sammenlagt har en gennemsnitsalder på 10,33 år, er usædvanligt unge og rigtig, rigtig gode. 

<