OBS: Klik på billederne for at læse billedteksterne.

Af Jytte Lemkow

Så kom den internationale dressursport endelig i gang hos Hoff Kasselmann i Hagen i Tyskland under navnet “Horses & Dreams Meets Tokyo”. Skønt for rytterne at være tilbage i international konkurrence, men desværre uden publikum. Publikum måtte, som jeg, nøjes med at se alle ridtene på skærmen. Dér mangler man atmosfæren. Man mangler også at møde venner og kollegaer, men man får flere detaljer med, da øvelserne på skærmen næsten konstant vises fra optimal vinkel, og man kan gense det, man har lyst til.

Vi er i en for-olympisk tid (håber vi!). Nogle landes ryttere skal nå at kvalificere sig. Nogle hold er endnu ikke sat, og andre nationer, især de førende, sætter deres potentielle OL-deltagere strategisk ind. Men alle savner de stævnerutine her og nu, og det gjorde dagene i Hagen ekstra spændende.

Danmark stillede med fem ryttere og otte heste. Heraf startede Nanna Skodborg Merrald, chefberider hos Blue Hors, hele tre heste, og satte dermed igen det kendte stutteri på dressursportens verdenskort. Nanna Skodborg Merrald lagde ud med at vinde CDI1* St. Georg og Intermediaire 1 på den 10-årige hannoveranerhingst Blue Hors Farell. En dejlig stor massiv og velgående hest, som sin unge alder til trods virker scenevant og upåvirket af omgivelserne, og desuden kan sine øvelser. Derudover har han tre naturlige og smidige gangarter med en især dejlig udtryksfuld trav. Men hvad der er så vigtigt, når man er tilskuer til dressur, er, når man får det indtryk, at hesten befinder sig vel under sin rytter, og det gjorde den tydeligvis, ligesom det også var tilfældet med 16-årige Atterupgaards Orthilia og ikke mindst nu 17-årige Blue Hors Zack som så blændende ud sin alder til trods. Det er en stor gave, Nanna har, at kunne føle sig så godt ind på de heste, hun rider.

Atterupgaards Orthilia har især på grund af skader gået meget få stævner i de snart fem år, Agnete Kirk Thinggaard har ejet den, og nem har hoppen vist heller ikke været at ride. Men Nanna Skodborg Merrald har fundet rigtig godt sammen med den. Kun en urolig og ofte lidt åben mund tyder måske på, at der er nogle indre spændinger. I den indledende Grand Prix kostede bl.a. flere fejl i de 15 changementer for hvert galopspring så dyrt, at de med 72,630% lige netop ikke kom med blandt de 15, der gik videre til Grand Prix Special til musik (arrangørerne af OL forlanger, at rytterne selv medbringer deres musik til Specialen, så den skal øves allerede nu). Til gengæld kunne de starte i en slags "trøste-Grand Prix", som var stævnets sidste dressurklasse – og den vandt de med 74,478%. Orthilias styrker ligger især i dens store frie trav, dens fine passage og pæne piaffer samt overgangene mellem disse svære øvelser.

Selvom det ikke var i den sværeste besatte Grand Prix-klasse, så var tre sejre et mega flot resultat og en super debut på ”de skrå internationale brædder”.

Men succesen var ikke slut endnu.

Med Blue Hors Zack startede Nanna Skodborg Merrald i den Grand Prix, der var kvalificerende til Küren, der blev redet lørdag aften i kunstigt lys. Også Blue Hors Zack og Nanna Skodborg Merrald er blevet en rigtig fin kombination. I den indledende Grand Prix var travtempoet sat lidt højt, og piafferne var lidt fremadgående, men igen var der mange smukke øvelser og det var behageligt at se på. Det er fantastisk, at en 17-årig dressurhest stadig er så fit og ser så dejlig ud. Såvel i Grand Prixen som i Küren, der blev redet sent om aftenen, blev det til en flot tredjeplads. I den meget vellykkede og svære Kür endda med 82,025% – virkelig verdensklasse.

I de samme to klasser startede også tidligere chefberider på Blue Hors Daniel Bachmann Andersen, der nu er blevet selvstændig. Han red den 15-årige Carso’ni, med hvem han blev henholdsvis nr. ni og syv. Hvor må det have været mærkeligt for Daniel at starte sammen med og blive klart slået af Blue Hors Zack, den hest han selv har redet i årevis og høstet mange laurbær på. Lidt den samme situation var også Servero Jurado Lopez i, som rider for Spanien, men jo er bosiddende i Danmark. Han måtte i den ”svære” Grand Prix se sig tydeligt slået af Andreas Helgstrand, der nu selv rider Fiontini, som han blev nr. 12 med efter et ikke alt for fremragende ridt og 73,457%. Det var under Servero Jurado Lopez, at Fiontini blev tredobbelt verdensmester for ungheste, og det er ham, der har redet den op til Grand Prix. Servero Jurado Lopez startede i Hagen den 11-årige Fendi med en super afstamning efter hollandske Negro, men den var alt andet end færdig til Grand Prix og blev nr. 23 med 68,391%.

Klasserne i Hagen var ligesom delt op i en ”superliga” og så en for dem, der havde to heste med eller havde heste, der var knap så rutinerede.

Når man fortæller, at vinderen af den Grand Prix, der kvalificerede til Grand Prix Special til musik ("superligaen"), hed Charlotte Dujardin, der med Valegro er regerende olympisk mester og vist stadig er indehaver af verdensrekorden i såvel Grand Prix, Grand Prix Special og Grand Prix Kür. At nr. to var Jessica von Bredow-Wendl med Dalera BB, som hun ligger på tredjepladsen med på FEI’s verdensrangliste, og at nr. tre var verdens med afstand mest vindende dressurrytter og nr. et og to på FEI’s verdensrangliste, Isabell Werth, så sætter det Carina Cassøe Krüths præstation på Heiline's Danciera i perspektiv. De blev i dette extravagante selskab nr. seks med styrkerne i travprogrammet, og trods lidt manglende ro i en del øvelser. Der er stadig plads til forbedringer, men yndig er hoppen, og elegant er parret, og dommerne kan lide dem. Det sidste er ikke uvæsentligt. De opnåede 75,457%. Klassen blev vundet med 81,652%.

I Grand Prix Special, stadig i superligaen, hvor kun vinderen fra Grand Prixen og nr. to havde byttet plads, gentog Carina Cassøe Krüth den flotte placering og næsten identiske point: 75,787%. Danse, som hoppen kaldes, gik helt fejlfrit, var afslappet og lyttende til sin rytter, og det var en fornøjelse at se på. Den præstation kan Carina Cassøe Krüth være stolt af.

Cathrine Dufour havde ikke Bohemian med, som må regnes for Danmarks sikreste kort til OL i Tokyo. Som skrevet før, der er altid taktik med i et olympisk år. De vil i stedet sammen med et skærpet dansk starterfelt ride i Compèigne i Frankrig fra den 27.-30. maj – altså ugen efter DM. I stedet havde hun taget den imponerende store og stortgående kun niårige Vamos Amigos med. Normalt er det ro og harmoni, der kendetegner Cathrine Dufours ridt, men netop disse kvaliteter efterlyste man lidt i Grand Prixen, hvor de lige netop med 72.913% og en 14. plads kvalificerede sig blandt de 15 bedste, der gik videre til Specialen.

I denne klasse var der meget mere ro på, og hesten brillerede med sine flotte rummelige gangarter og herlige passage. Men desværre indløb der en programfejl og det kostede dyrt, og så var hesten generelt for snæver fortil. Den dag, det kan rettes, og Cathrine Dufour måske kan forbedre pilafferne, så de bliver med mindre skrævende og lidt balancerende forben, sidder Cathrine Dufour på en meget talentfuld hest. Cathrine sluttede igen på en 14. plads med 71,036%.

Daniel Bachmann Andersen havde to heste med og startede derfor den kun niårige Marshall-Bell i ”superligaen”. Det er en hest med et stort gangartspotentiale, men endnu er bagbenene ofte for spændte og spjættende, hvilket især viser sig i piafferne og passagerne, som nok skal blive flotte. Der indløb tilmed et par småfejl, og resultatet blev en 19. plads med 71,435% og derfor ”kun” en start i ”trøste-Grand Prixen”, hvor de blev nr. to til Nanna Skodborg Merrald med 72,478%.

Charlotte Dujardin fra Storbritannien udvælger med stor omhu de relativt få stævner, hun deltager i, og CDI’et i Hagen var heldig at få besøg af denne prominente rytter. Hun havde både taget sin førstehest, hoppen Mount St. John Freestyle, med, og den tiårige lille charmerende Gio, som ejes af hende selv. Men Tyskland har jo også prominens at byde på. Verdensetteren Isabell Werth havde ladet sine på papiret tre højest placerede heste blive hjemme, men startede den halvt østrigskejede Quantas. Jessica von Bredov-Wendel startede sin førstehest Dalera BB, men man måtte undvære den formodede sidste holddeltager Dorothee Schneider, som for nyligt har brækket kravebenet, da hendes hest, den 17-årige Fohlenhof Rock'n Rose, faldt død sammen under hende under æresrunden. Hun er dog fortrøstningsfuld mht. at være klar til OL. Det blev da også mellem disse tre ryttere, at ”kampene” stod i de sværeste klasser, og man fik ridning på højeste plan at se.

Jessicas Dalera BB er ikke en hest, man falder i svime over, hvad kæmpe gangarter angår, men den er så reelt redet, arbejder fejlfrit, løsgjort og ubesværet, og høster mange point bl.a. i de ubesværede smukke passager, piaffer og overgangene derimellem. Det blev dette par, der besatte førstepladsen i den indledende 4* Grand Prix med 81,652%.

Helt tæt med kun 0,195 procents afstand fulgte så Carlotte Dujardin med Freestyle – en helt anden type hest, og en anden mere frimodig måde at ride på, som netop betegner Charlotte. Travprogrammet var betagende, passagen er imponerende affjedrende og regelmæssig. Grundgaloppen er lidt begrænset, men changementserierne er flotte, pirouetterne lige så, ja alt, bortset fra piafferne, er super. I piafferne taber hesten den affjedring, der er i passagen, og det bliver mere til benløft og ikke nødvendigvis regelmæssigt. Men hedder man Charlotte Dujardin afspejler denne svaghed sig ikke markant i karaktererne!

I Grand Prix Special byttede disse to ryttere plads, og igen kun med en lille margins forskel. 1-1 mellem Tyskland og Storbritannien.

Isabell Werth har en svaghed for store og ofte lidt tunge heste, og Quantas, 11 år, som er relativ ny i Grand Prix-sammenhæng, er ingen undtagelse. Selvom den er stor, er den velproportioneret, og viste stor styrke i passage-piaffe og overgange. Changementserierne var fejlfrie og galoppirouetterne var super. Ja, ride kan hun, den nu 51-årige superstar. Men var hun ikke kommet lidt godt igennem vinteren?

Man siger, at en dressurhests skridt afspejler korrektheden i måden, den er skolet på. Men Isabell Werths heste er ikke et eksempel på denne påstand. Både førstehesten Bella Rose og andenhesten Weihegolds skridt er absolut begrænsede, hvad rummelighed og takt angår. Og Quantas er ingen undtagelse – tværtimod. Den frie skridt er så mangelfuld i energi og takt, at selv TV-kommentatoren kunne se problemet. Alligevel godkendes den af dommerne i samlet flok.

Såvel i ”superligaens ” Grand Prix som i Grand Prix Special blev Isabell Werth og Quantas nr. tre til Dalera BB og Mount St. John Freestyle, men i behørig afstand.

Men Charlotte Dujardin havde jo også taget den lille charmerende 10-årige fuks Gio med, der selvom den er af ren hollandsk afstamning, ser ud som om, der langt tilbage i dens aner må have været en engelsk Hackney – dem med den ekstrem høje knæaktion i trav. I fri trav findes strækfasen i forbenet ikke, eller næsten ikke. Men charmerende er den, og passage og delvis også piaffe hvor den løfter lidt højere bagtil end for, hvilket hverken er klassisk eller korrekt, er med stor energi og udtryk.

Charlotte Dujardins heste ser altid glade og veltilpasse ud, også selv om hun, som det var tilfældet i Küren, viste svære og vellykkede øvelseskombinationer. Og så sidder hun så usædvanligt smukt og indvirker diskret. Det er altid en fornøjelse at se hende ride! Charlotte Dujardin vandt med Gio både Grand Prixen, der kvalificerede til Küren, og selve Küren med et fejlfrit program, der indeholdt alle de svære kombinationer og som sluttede af med først en vifte og så en hel flot pirouette i piaffe. Det blev honoreret med 84,040%.

Charlotte Dujardin havde også sine to landsmænd med – hendes træner Carl Hester/En Voque og lille elegante Charlotte Fry/Glamourdale, og selvom de ikke opnåede topplaceringer, er det et hold, man i OL-sammenhæng ikke helt skal glemme.

Apropos hold, så brillerede de hollandske topryttere med deres fravær. Om der var noget, der trak derhjemme, eller det blot var taktik, skal være usagt.

Der var mange og lange dressurklasser i Hagen, og det kunne der skrives flere sider om. Men lad mig nøjes med at sige, at efter at have kastet et hurtigt blik på de samlede resultatlister – så er det ikke Spanien, Rusland eller Japan, de danske ryttere skal frygte, når og hvis de rider i Tokyo!!