Tekst og foto: Jytte Lemkow

Vi ved godt, at i et OL- eller VM-år, som vi er i nu, så tages der ekstra taktiske og helbredsmæssige hensyn til de heste, der er i spil til det officielle danske hold. 

Det betød også, at ingen af dem var til start ved dette års ECCO DM for seniorer, som fandt sted i pinsen i det herligste vejr og med gratis adgang for de mange tilskuere hos Helgstrand Dressages vidtstrakte område i det nordjyske. 

Ikke alle er så heldige som Cathrine Laudrup-Dufour, som Cathrine nu officielt kalder sig, at have to heste i spil. Så når førstehesten Bohemian måtte blive hjemme, så startede hun da bare den kun ti årige hingst Vamos Amigos og opnåede i den super svære Kür, hvor hun leverede et fejlfrit drømmeridt, som blev honoreret med det højeste, hun nogensinde har opnået, 90,850%. Det er helt vildt. Det var Cathrines sjette danske mesterskab, som i år ”heldigvis” kun bestod af Grand Prix og Grand Prix Kür. De fem tidligere mesterskaber var alle på Atterupgaards Cassidy i 2016, ‘17, ‘18, ‘20 og ‘21. Det er helt utroligt, at vi i Danmark igen har en af verdens bedste dressurryttere, som ligger som nr. to på FEI’s verdensrangliste, og så er hun bare 30 år! 

Det er måske lidt trivielt igen og igen både at læse om – og at skrive om – hvad det er, der gør Cathrine så ekseptionel, bortset fra at hun er ekstrem talentfuld og er født med en ganske særlig fornemmelse for heste. Men det kan ikke betones ofte nok, at det er ren nydelse at se hende ride – på heste, der virker både mentalt og fysisk veltilpasse trods meget høje krav. Og selv sidder hun forbilledlig smukt – aldrig ude af balance med sin hest. Det er sådan, dressur skal se ud, når det er bedst. 

Nanna Skodborg Merrald, kun 29 år gammel og eliterytter hos Blue Hors, er i samme situation som Cathrine. Hun har også to heste i spild til det kommende VM, Atterupgaards Orthilia og Blue Hors Zack, som sine 18 år til trods så blændende ud i det nordjyske. For dem, der mener, at dressur er unaturligt, ja ligefrem skadeligt for hestene, er Blue Hors Zack og Atterupgaards Orthilia, som er 17 år, blandt andre eksempler på det modsatte. Rigtig dressur kan også være livsforlængende. Men Blue Hors Zack er en gammel ræv – han skal næsten altid lige snyde sin rytter. I Grand Prixen var det i de 15 changementer for hvert galopspring, og i Küren var det i en galoptraversade til venstre, hvor den faldt i trav og nødigt ville galopere igen. Og det kan man ikke tillade sig, når man konkurrerer imod Cathrine. Men det blev i begge klasser til en flot andenplads, i Küren med behørig afstand til Cathrine med 83,700% og samlet opnåede Nanna og Blue Hors Zack 81,420% imod Cathrines 87,015%.

Lone Bang Larsen, som i 2014 var Danmarksmester på Fitou, gav ungdommen kamp til stregen. Med den elegante store og velgående hoppe Tranegaardens Rostov var hun en af de få, der laver en øvelse, som ingen af konkurrenterne gør hende efter: en zig-zag galop på langsiderne. Hun laver også en en halvpirouette i piaffe direkte efter en fri galop, originalt men ikke helt harmonisk. De opnåede en femteplads i Grand Prix med 73,340% og en tredjeplads i Kür med flotte 82,000%.

Er der andre end mig, der synes, at rytternes Kür-programmer efterhånden er ret ens, når vi taler om de bedste ryttere? De har næsten alle optimal sværhedsgrad, men der er jo også grænser for, hvad man kan få en hest til! Men jeg tænker fx tilbage på World Equestrian Games i Den Haag i 1994, hvor Kyra Kyrklund på Edinburgh i sit Kür-program red en zig-zag galoptraversade omkring midterlinjen med tre galopspring til hver side og for én hånd! Prøv lige den! Eller skridt-galoppirouette-skridt som Gabriele Grillo fra Tyskland på Ultimo ved samme stævne indførte, men som vist siden kun må vises som kunstnerisk element. 

I alt deltog 30 ryttere i Grand Prix i årets Danmarksmesterskab. Heraf gik kun de 15 bedste videre til Küren. Skal man glæde sig over, at 30 heste og ryttere er startberettiget til et DM? Eller er kvalifikationskravet om bare én start ved et landsstævne med 63% sat for lavt i takt med, at rytterne i toppen bliver bedre og bedre? Fra 83,180% til 59,460% i Grand Prix er en stor spændvidde. Jeg plæderer helt klar for mere kvalitet end kvantitet, og så kunne nogle med rette jo sige, at jeg og ligesindede så bare kunne nøjes med at se Grand Prix Kür, hvor feltet er halveret!