<

KOOR vinder 1. kvalifikation af Dressurens Venner Cup03-05-2016 - 13:26

Under en flot blå himmel kunne Hjørring Rideklub (HJR) søndag den 1. maj afvikle årets første kvalifikation i Dressurens Venner Cup.

Seks hold havde meldt til start, og med en samlet procent på 213.362 kunne holdet KOOR - fra Kjellerup og Omegns Rideklub - fortjent tage sejren. Næste kvalifikation finder sted den 28. - 29. maj, både i Allerupgaard Rideklub på Fyn og Ringsted Sportsrideklub på Sjælland, mens finalen afholdes den 8. - 11. september i Herning Rideklub.

Altid sjovt at være med

Vinderholdet fra KOOR bestod af Karen Bruun/Vimogårdens Ricca Donna, Katrine Bjørklund/Fiskegaarden´s Stella, Gunilla Nymann/Ferdinand og Stinna Foldberg Nielsen/Little Teasure. Alle ryttere formåede at ride til 70% eller mere, og dermed kunne de trække en komfortabel sejr hjem. Det betyder så også, at holdet er videre til finalen i Herning, somi 2015 blev vundet af netop holdet fra Kjellerup og Omegns Rideklub.

"Vi er glade for at være med i klubholdturneringen. Vi har været med en del år efterhånden, og det er altid sjovt. Vejret overraskede os positivt, og banerne var rigtig fine, så alle på vores hold ramte dagen. Klubben havde gjort rigtig meget ud af præmieoverrækkelsen, og der var mange tilskuere i det gode vejr," fortæller Karen Bruun fra vinderholdet.

Placeringer til hjemmebanehold

Andenpladsen gik til hjemmebaneholdet HJR1 fra Hjørring Rideklub. Holdet bestod af Amanda Kjærulf/Sakira N, Rebecca Fischer/Double O Seven, Gitte Dam/Skovly´s Louie Lepenn og Josephine Stenholt Knudsen/Sugar Boy P. De opnåede en samlet procent på 205.431.

Trediepladsen gik ligeledes til et hjemmebanehold - nemlig HJR2. Dette hold bestod af Ida Hansen/L`Oreal, Emma Elmkjær/Evian, Malene Mellergaard Sørensen/Hornsmarks Schufrolight samt Sofie Hejbøl Gregersen/Chianti.

Kilde: DRF, Anne Marie Krüger Rasmussen

<