Af Jytte Lemkow

Se alle billederne HER.

Endelig – efter to års pause kunne hesteentusiasterne igen samles i Herning til Dansk Varmblods Hingstekåring, som er en begivenhed med kåringer, fremvisninger, konkurrencer, workshops, udstillinger, gallashow og meget meget mere.

Og blandt dette meget mere blev der også afviklet to 5* Grand Prix-dressurklasser. At de er 5* betyder, at klasserne er meget højere doteret end de 3*, som der også var flere af, at dommerne i princippet skal være de højeste rangerende, hvilket også vil sige femstjernet, at de bedste ekvipager starter her, og hvad der især op til OL var af ekstra vigtighed, at resultatet tæller til FEI’s verdensrangliste. 

At der samtidig med konkurrencerne i Herning fandt en World Cup-kvalifikation sted i hollandske s’Hertogenbosch var et meget uheldigt sammentræf, i hvert tilfælde hvis man gerne havde set nogle flere udenlandske ryttere fra verdensranglistens bedste del. 

At påstå, at dansk dressursport på eliteplan aldrig har været bedre, er noget af en påstand! Og denne betragtning bygger her og nu ikke på en overlegenhed i forhold til de bedste udenlandske konkurrenter, for med én undtagelse nær, var de ikke til start i Herning. Men den bygger på den kvalitet og den bredde, der er blandt de bedste danske dressurryttere lige nu, som deltog i disse to klasser. Det, de og deres heste præsterede, begejstrede og bjergtog alle, der var så heldige at overvære det. For hold nu helt op, hvor blev der vist super ridning og ikke mindst i Grand Prix Küren, hvor der blev satset optimalt med alle de sværeste øvelseskombinationer, man næsten kan tænke sig: Traversader i passage, 1,5 eller dobbelte galoppirouetter, drejninger i piaffe, changementserier både for hvert og hvert andet galopspring på buet eller knækket spor og som både Cathrine Dufour og Carina Cassøe Krüth viste fejlfrit, at lade dem gå direkte over i hinanden. 

Dressursport er mange ting. Når den er bedst, er det opfyldelsen af de forlangte krav udført med dynamik, smidighed og arbejdsvilje kombineret med ro og stor sikkerhed samt stor kvalitet i de forlangte øvelser. 

Som tilskuer skal man få den oplevelse at hestene trods de kæmpe krav befinder sig godt, ikke bliver presset ud over dens evner, og helst at både hest og rytter er en symbiose samtidig med, at begge yder det bedste, de formår.

Mon ikke det også var den oplevelse, mange allerede fik i den indledende Grand Prix? Der var en velgørende ro og en koncentration blandt rytterne i toppen, og for nogle af de danskes vedkommende, en ny ro og færre tegn på stress hos hestene, måske fordi de unge iblandt dem er blevet stærkere og mere rutineret. I Grand Prix Kür eskalerede virtuositeten i takt med svære koreografier, inciterende musik og en meget flot fortolkningen af den. Det var simpelthen så dejligt at overvære.

Sidste år var al fokus rettet mod OL. I år er fokus flyttet til det forestående verdensmesterskab i dressur, som jo finder sted netop i Herning i august, og selvfølgelig i modsætning til nu, bliver afholdt udendørs.

Det store spørgsmål er: hvilke fire ryttere kommer til at repræsentere Danmark i dressur? Man kom måske svaret nærmere her efter at have set alle, der måtte have en reel chance, men meget kan ske på godt fire måneder, og ikke mindst når der er levende dyr involveret.