14.210 karakterer: Verden er fuld af dressurdommere!

Så mange karakterer blev der givet i dommerburerne her i Tokyo i løbet af de to første dage med kvalifikationen i Grand Prix. Det er mange; nogle gange går det meget hurtigt, og man skal være skarp og præcis. Selvom det er en erfaren gruppe af dommere, der sidder i dette panel, så kan der jo også opstå fejl … Vi laver også fejl, vi er jo kun mennesker. Der følger et stort ansvar med, og det er vi bevidst; men man kan stadig lade sig rive med, fx blive nervøs og deraf miste overblikket i et kort sekund. Og et sekund er nok til at lave en fejl.

Til mesterskaber sidder der en gruppe (tre personer), som overvåger alle vores karakterer ”live” – de har mulighed for at se det hele på video, spole tilbage, se det igen etc. De har også mulighed for at gå ind og ændre vores karakter, hvis man laver en fejl (om end den skal være af teknisk karakter). Vores fridag i går gik med at holde møde og gå igennem de ca. 14.000 karakterer. Vi snakker om fejlene og prøver at forstå de forskelle, der nu engang er i og ved bedømmelser. Vi er ikke altid enige, og det er faktisk heller ikke meningen. Vi sidder vidt forskellige steder på banen. Fx kom en portugisisk hest forbi mit dommertårn i den fri skridt og stak tungen ud! Men kun på højre side og det var jeg den eneste, der kunne se – og det så mærkeligt ud i karaktererne – at jeg som den eneste havde givet 5,5 (til en i øvrigt rentaktet skridt).

Vi diskuterer også principper, fx kontaktproblemer, og hele tiden skal vi holde det op mod helhedsbilledet. Du kan sagtens sidde med en fornemmelse af, at en hest måske ikke er helt stabil fortil, men at den alligevel får relativt gode karakterer, fordi den går med stort sving, elastik og power. Alt skal opvejes, det er dommerens lod, både det positive og det negative skal med. Jeg har altid ment, at det lette er at se fejlene, eller at påpege dem – det kan de fleste, men det svære består ofte i at se kvalitet og opveje den del imod fejlene. Sådan har jeg det i hvert fald.

Vi sad i mere end fire timer og kiggede på video og tjekkede fejl – efter sådan en seance, kan det nærmest føles som om, man skal starte forfra. Men det er også meget lærerigt. Jeg lavede også fejl, fx ville jeg bagefter gerne have givet en lavere karakter for en galoppirouette og en samlet skridt, eller højere karakter for en passage, men det er nu engang ikke muligt. Når karakteren er sendt (på computeren), er det endegyldigt.

Så kære læsere, jeg er mit ansvar bevidst, jeg er stadig stolt er min bedømmelse i Grand Prix i sin helhed, men jeg laver også fejl … jeg er faktisk langt fra så perfekt som mange, der sidder rundt omkring bag skærmene og følger med – men jeg har jo også presset på mine skuldrer og nervøsiteten, der lurer lige om hjørnet. Jeg vil alligevel forsøge at nyde det i dag – fra min nye position: F. Jeg har aldrig dømt Grand Prix Special fra det hjørne.

I øvrigt regner det – og de har lovet lyn og torden i aften. Spændende bliver det i hvert fald. Hyg jer!