OBS: Klik på billederne for at forstørre og læse billedteksterne.
Af Jytte Lemkow
Ankermand for bronzemedaljen til holdet, individuel bronzemedalje i Grand Prix Special og sølvmedalje i Grand Prix Kür til musik. Det er helt vildt! Det er revanche for Tokyo, og det er bare så velfortjent.
En særlig tak skal lyde til Jessica, til Cathrine, til Isabell, og til dels også til Charlotte.
Tak for de fantastiske oplevelser, de gav os publikum ved EM i Hagen i Tyskland, hvad enten det var live på stedet eller foran skærmene derhjemme.
Tak fordi de med deres eminente dygtighed fortolker dressursporten, som de gør. De får det, der er så utroligt svært, til at se legende let ud. Da de i Grand Prix Special og Grand Prix Kür red umiddelbart efter hinanden, var der en fortættet atmosfære af forventning og spænding hos det publikum, der endelig fik lov at være til stede. Man kunne høre en knappenål falde til jorden – alle holdt vejret. Og spændingen holdt, til sidste rytter havde været på banen.
Når disse fire kvinder fremhæves, er det ikke kun fordi, det var blandt dem, at alle individuelle medaljer blev fordelt ved dette års europamesterskab, men fordi netop deres heste udstråler ekstra veltilpashed trods det store præstationspres, de er udsat for, og fordi disse ryttere mestrer den kunst at bruge hele “klaviaturet” fra ægte samling til tydelig øgning, når det forlanges. Deres heste er så atletiske, at de ikke behøver et overtempo for at få den store smidige og rummelige bevægelse frem.
Og så har de naturligvis stor styrke i øvelserne, ikke mindst piaffe, passage og disses overgange, for har man ikke det, kan man slet ikke være i toppen af dagens dressursport.
Når der indledningsvis blev taget et lille forbehold for Charlotte Dujardin, som på Valegro jo beherskede verdensdressuren mellem 2012 og 2016, så var det fordi hendes lille 10-årige hollandskfødte Gio, som er utrolig øvelsesstærk, i Grand Prix Special blev redet i et overtempo. Eller måske synede det værre, end det var, fordi hestens ringe størrelse også gør gangarterne anderledes. Den ligner næsten en pony sammenlignet med konkurrenternes til tider meget store heste. I Grand Prix Kür var tempoet imidlertid sat lidt ned, og det pyntede.
Men ingen er fuldkommen. Selv disse superheste har deres svagheder. TSF Dalera BB, som bliver redet så smukt af Jessica von Bredow-Werndl, har en taktmæssig så dårlig samlet skridt, at selv dommerne kan se det. Hun sagde selv meget sødt, at det problem ville hun arbejde på over vinteren. Hun kunne ikke lide de lave point, hun fik for den samlede skridt. Spændende om det lykkes, for svært bliver det at korrigere.
Hvor overlegen Jessica er, demonstrerede hun i Grand Prix Special, hvor hun kunne tillade sig en ret stor fejl i de 15 changementer for hvert galopspring, som kun blev til 13, og alligevel vinde mageligt og igen enstemmigt foran Isabell Werth, der som den eneste af de tre medaljetagere red et helt fejlfrit program.
Weihegold, mesterligt redet af verdens mest vindende dressurrytter nogensinde, Isabell Werth, har egentlig begrænsede grundgangarter, med den samlede galop som den dårligste, men den passagerer og piafferer som en maskine, selv om bagbene var mindre antrukne i piafferne end før set. Men om nogen kan Isabell med kolossal præcision ride på bogstaverne, og presse det sidste point ud af sine heste i hver en øvelse, og så må dommernes ærefrygt for hendes imponerende meritter heller ikke glemmes.
Cathrines Bohemian, ja den talemåde bruger man jo om de heste, rytterne rider på, men de ejer dem jo sjældent selv – Bohemian ejes af familien Zinglersen, som også var mødt fuldtalligt op i Hagen for at støtte og heppe. Men tilbage til Bohemian. Den og Charlotte Dujardins Gio er dem af medaljehestene med de mest reelle grundgangarter, her er ingen forbehold. Charlotte Dujardin har altid redet ungdommeligt friskt, og Cathrine Dufour rider lidt mere forsigtigt, men Bohemian kan alle øvelserne, er stærk både i piaffe og passage, og changerer med den største lethed både for hvert og hvert andet galopspring, og også direkte over i hinanden. Cathrine Dufour er kun 29 år. Tænk, hvad hun allerede har opnået. Det er vildt imponerende, det afføder respekt, og hun har de seneste år i høj grad været med til at sætte fokus på dansk dressursport. Konkurrenterne ved efterhånden godt, at vil de opnå en topplacering, så er der en kombination, der hedder Cathrine Dufour og Bohemian, som først skal overvindes.
Men et hold består jo af fire, og i forbindelse med al virakken omkring Cathrine Dufour og Bohemian må det ikke glemmes, at Daniel Bachmann Andersen med den kun niårige danske varmblodshest Marshall-Bell havde et rigtigt godt stævne og kom rigtig godt an hos dommerne. For at starte bagfra havde Daniel Bachmann Andersen ligesom Nanna Skodborg Merrald kvalificeret sig til Grand Prix Kür blandt de 15 af oprindeligt 69 startende heste og ryttere. Det i sig selv er imponerende. Daniel Bachmann Andersen har fra sin tid med Blue Hors Zack en kæmpe rutine i dels at ride, men også i at komponere et Kür-program med stor sværhedsgrad. Alt lykkedes efter planen og blev honoreret med en flot flot syvendeplads, og den imponerende sum af 82,050%. Men inden bidrog de i holdkonkurrencen med en ottendeplads og 76,366% væsentligt til den danske bronzemedalje for hold. I Grand Prix Special blev det til en tiendeplads med 75,638%.
Nanna Skodborg Merrald, som vel egentlig rider sin første internationale sæson som senior, havde ladet Blue Hors Zack blive hjemme og hvile ud efter strabadserne i forbindelse med OL i Tokyo. Med sig til Hagen havde hun taget den ligeledes Blue Hors ejede Atterupgaards Orthilia. Denne dejlige hoppe er i mellemtiden blevet 16 år og er en meget stabil partner til Nanna Skodborg Merrald. I Grand Prix’en satte den ifølge landstræneren Nathalie zu Sayn-Wittgenstein ikke en hov forkert, og der opnåede de også deres bedste resultat, en tiendeplads (af 69) og 75,109%, som talte dejligt med til holdbronzemedaljen. Der er desværre et lille problem hos Orthilia – og det er den urolige mund og voldsomme skumdannelse. Selv om den ligger let i hånden, synes det at påvirke resultatet lidt negativt.
Ved OL bestod et hold for første gang kun af tre som alle tre talte. I Hagen var vi tilbage til det gængse FEI-system – fire ryttere må starte, og det er de tre bedste, der tæller, men alle får medalje. At være den, der ikke talte, blev Charlotte Heering og elegante Bufrancos lod. De opnåede i Grand Prix 70,669% og en 28. plads, som tillod dem at starte i Grand Prix Special, hvor de leverede en fejlfri runde med piaffer, der blev bedre og bedre, og med en fin og udtryksfuld passage. Også hos Bufranco er der lidt mundproblemer, der tæller negativt, og en måske lidt knap samlingsgrad. De opnåede en 24. plads med 71,018%, og det var dermed slut for dem ved dette års EM, da kun de bedste 15 gik videre til Grand Prix Kür.
I højtaleren blev europamesterskabernes historie jævnligt gentaget i løbet af de seks dage, europamesterskaberne i Hagen i Tyskland varede, for såvel U25 som seniorerne. Det hele begyndte i København i 1963. Ja, tænk at præsidenten for Dansk Ride Forbund dengang, Knud Larsen, var så fremsynet og initiativrig. Selv var jeg skriver for den franske dommer, oberstløjtnant Margot, tidligere chefberider hos Cadre Noir i Saumur, og har på den ene eller anden måde været til stede ved de fleste europamesterskaber siden.
Selv om det er svært at sammenligne over så stort et tidsspand, så er alle vist enige om, at niveauet aldrig har været højere, end det er i dag, og hestematerialet samlet set aldrig har været bedre. En stor forandring indenfor de seneste 20 år er imidlertid, at de hollandske ryttere, som i sin tid blev anført af Anky van Grunsven og siden fulgt op af Edward Gal med Totilas som hold er gået vældigt tilbage. Der var slet ingen medaljer eller topplaceringer til hollænderne blandt seniorerne. Anderledes så det heldigvis ud hos U25-rytterne. Medgives skal det dog, at Edward Gals nye håb, den kun niårige Total US, som vi sikkert kommer til at høre mere om, ikke var i Hagen. Det var Edwards partner Hans Peter Minderhoud på Glock’s Dream Boy imidlertid, og det kan man ikke skrive meget positivt om, hvis man kan lide harmoni og en veltilpas hest. En anden tidligere hollandsk stjerne og europamester Adelinde Cornelissen, som lige netop kvalificerede sig til Küren, blev stoppet pga. blod i hestens mund!