Af Jytte Lemkow

Normalt gør det ikke den helt store forskel, om man i en konkurrence bliver nr. tre eller fire. 

Men når det er de Olympiske Lege, vi taler om, så er en fjerdeplads  lige uden for de forjættede medaljer, hvorom alt drejer sig, en skuffelse. Også når det er ridesporten, der er tale om, er der brugt oceaner af tid, men også oceaner af penge på, at heste og ryttere netop topper her og nu i Tokyo. Så ja, skuffelsen er til at forstå. 

De danske ryttere havde i den grad satset på en bronzemedalje, ikke mindst efter deres samlede resultat i Grand Prix’en var det tredjebedste og Cathrine Dufour individuelt havde opnået samme flotte placering. Men, som de fleste allerede vil vide, lykkedes det desværre lige netop ikke. Det skal ikke være en undskyldning, men kun en forklaring. Der var også massiv konkurrence: Alt det bedste, verden kan præstere, var til start, og det er flere år siden, man sidst har set så flot dressur. Og også inden for dressursporten er det små marginaler, der skiller.

At tyskerne ville vinde, var nærmest givet. De havde tre rigtig stærke ryttere i spil. Men især Cathrine Dufours flotte tredjeplads i Grand Prix’en, hvor hun ikke havde givet den “fuld gas”, og hvor Bohemian kunne have været lidt bedre fremme med næseryggen, havde givet håbet om en holdbronzemedalje ny næring. Da de amerikanske ryttere pga. Corona ikke har været i Europa siden 2019, vidste ingen heller, hvor stærke de egentlig var, og at de i ukendte Sabine Schut-Kery med den pragtfulde 15-årige hingst Sancero havde et meget stærkt kort på hånden. Englændernes styrke var måske også undervurderet, da de har været sparsomme med at starte nu, efter det igen har været muligt. Og Charlotte Dujardin, dette geni til hest, var på en helt uprøvet kun tiårig hest.

Ifølge det helt nye konkurrencekoncept ved disse Olympiske Lege blev resultatet for hvert af de lande, der havde de maksimalt tilladte tre ryttere til start i Grand Prix lagt sammen, og de otte lande, der havde opnået de bedste resultater, fik lov at gå videre til holdkonkurrencen, altså 24 ryttere i alt. Der blev ikke, som der har været tradition for, trukket lod om startrækkefølgen. Den gav sig selv, idet det samlede resultat for de tre ryttere på et hold bestemte den: laveste sammenlagte point red først, så de bedste ryttere med de højeste point startende til sidst. For at øge spændingen maksimalt, blev der efter de to første ryttere på hvert hold havde redet, lavet en ny sammentælling af deres point, og resultatet af den bestemte en ny startrækkefølge for de resterende tredjeryttere på de respektive hold. Igen red rytteren fra det hold, der havde opnået lavest point først, men inden tredjerytterne skulle ”i ilden”, blev der indlagt en times pause (der var kun minimale ændringer i startrækkefølgen).

Lyder det kompliceret? Det var det også på skrift, men medgives skal det, at det øgede spændingen markant, hvilket også var den dybere mening, og det må have lettet dommernes arbejde betydeligt at få de bedste ryttere tæt på hinanden.

Generelt fik man det indtryk, at hestene i Grand Prix Special befandt sig bedre på banen og med dens omgivelser end første gang, de betrådte den, og det gjaldt også de danske heste. 

Nanna Skodborg Merrald lagde ud med en endnu bedre gående Zack end i Grand Prix’en, hvor “problemøvelsen” piaffe lykkedes bedre, hvor der blev vist flotte frie traver og flotte sidetraversader trods det, at de blev indledt med at kontrastille hingsten (det har givetvis trukket ned, men været nødvendigt), fin passage – fri trav – passagetur og blandt andet meget flotte og fejlfrie changementserier. Hvor er det imponerende, at en 17-årig hingst, der angiveligt indenfor de sidste 10 år har været en af de mest brugte avlshingste i Europa, er så fit og ser så blændende ud. Jeg tror, Nanna kunne sige som tyske Reiner Klimke sagde, da han i 1974 vandt verdensmesterskabet på Christiansborg Ridebane på den ikke alt for nemme Ahlerich: “Mehr ist nicht drin!” Hvad vi fjernsynsseere ikke fik at vide var, at de opnåede 74,20%. Resultatformidlingen for os, der ikke er i Tokyo, er simpelthen elendig. 

Når jeg ser i mine notater for dagens fødselsdagsbarn Carina Cassøe-Krüth med Heiline’s Danciera, står der: Flot – super – graciøst - smukt etc. Hoppen virkede simpelthen så motiveret. Lidt spænding i piafferne var der, men havde det ikke lige været for den ærgerlige og egentlig ubetydelige fejl, at der mellem de to galoppirouetter blev vist 11 changementer for hvert galopspring i stedet for ni, så var det vel det bedste, de har vist til dato. Ja, fejl tæller uforholdsmæssigt meget sammenlignet med heste, der fx ikke kan skridte! De opnåede 77,112%.

Rent optisk var det måske heller ikke optimalt for Cathrine Dufour, der startede som fjerdesidste rytter i klassen, at først Edward Gal på den kun niårige Totilas-søn Total US med en næsten overdreven mekanik, men med en fantastisk passage, startede to heste inden Cathrine, og at feltets måske mest imponerende og bedste hest, amerikanske Sanceo denne storrammede 15-årige hingst med en fantastisk front, gik lige inden. På skærmen i hvert tilfælde virkede Bohemian pludselig lidt klein, da den kom på banen. Men det så ”in natura” forhåbentlig anderledes ud. Bohemian og Cathrine Dufour var på sædvanlig vis en symbiose med flotte passager – frie traver, super overgang fra skridt til piaffe osv. Men i det selskab kan man ikke tillade sig fejl, hvis man vil vinde medalje, og da den manglende energi i første galoppirouette, som tæller dobbelt, resulterede i, at Bohemian changerede til slut, blev det en dyr fejl, ligesom anspringet fra passage til galop blev meget spændt. Ærgerligt, ærgerligt. Det er små marginaler, der skiller. Og så skulle den dyre fejl ske netop i dag! De opnåede 77,72%.

Når man tænker på, hvad der fandtes af guldmedaljetagere, verdensmestre, verdensrekordholdere, World Cup-vindere osv. på de tre medaljetagende hold, og alle med en eller to ryttere over 50 år, så skal ”vores” tre seje og superdygtige unge kvinder med deres dejlige heste være stolte over deres fjerdeplads. Det er vi i hvert tilfælde mange der er! 

Tyskland vandt guld med 8.178 point (alle andre resultater gives ellers i %).

USA fik sølv med 7.747 point

Storbritannien fik bronze med 7.723 point

Danmark nr. 4 med 7.540 point

Holland nr. 5 med 7479 point

Sverige nr. 6 med 7210 point

Spanien nr. 7 med 7.198,50 point

Portugal nr. 8 med 6.965,50 point