< Tilbage

Bliv klogere på dressur10-10-2010 - 21:42

Dressurens Venner giver igen i  år publikum en eksklusiv mulighed for at få et lærerigt indblik i dressurridningens svære disciplin ved World Cup-stævnet i Odense den 14. - 18. oktober 2010. Her vil dressurdommer og dyrlæge Ole Christian Matthiesen live-kommentere dressurklasserne. 

Af Michelle Bager

Det sker ved at Dressurens Venner ligesom ved sidste  års World Cup i Odense giver publikum en unik mulighed for at lytte til en eksperts kommentarer til rytternes ridt under de to afdelinger af FEI's World Cup dressurklasser.

I år kommenteres ridtene af international dressurdommer Hans Christian Mathiesen, der også var dyrlæge for det danske  OL-hold i Hongkong 2008. Hans Christian’s kommentarer kan du høre, når du køber en radio, som sælges på  Dressurens Venner’s stand.

Den informative  og ligefremme viden, som Hans Christian Mathiesen giver publikum via radioerne, giver et lærerigt indblik i dressurens verden. Hvad kan rytteren tænkes at opnå af karakter for denne øvelse og hvorfor? Hvordan er denne  øvelse udført korrekt, og gives der f.eks. flere point for at ride med én hånd? Kan man godt lide at se samspillet mellem hest og rytter, men har svært ved at forstå hvad der foregår, eller er man selv rytter og ønsker at lære endnu mere ved at se nogle af verdens bedste ryttere i aktion, så er her en god mulighed for at suge til sig med både ører og øjne.

< Tilbage