< Tilbage

Prinsesse Nathalie mor igen01-02-2015 - 19:31

Den 28. januar nedkom prinsesse Nathalie med sit og Alexanders Johannsmanns andet barn

En af de absolutte ankermænd på det danske dressurlandshold i snart mange år, prinsesse Nathalie zu Sayn Wittgenstein blev kl. 22.08 mor for anden gang, og hendes og Alexanders første barn, Konstantin, blev storebror til Louisa, som ved fødslen målte 53 cm og vejede 3.400 g.

Nathalie var gravid i fjerde måned, da hun deltog ved WEG i Normandiet sidste sommer. Dette stævne blev hendes sidste start på Digby efter 9 år i international topsport.

Nathalie holder ikke barsel ret længe - allerede i marts kommer hun til Dansk Varmblods hingstekåring i Herning, for at promovere sin nye bog: Digby - fra hest til verdensstjerne.

 

Kilde: Ridehesten.com

< Tilbage