Det nye format: Forberedelse og ventetid

Endelig… endelig er vi i gang her ved OL. Efter hvad der føles som den længste optakt fik vi endelig lov til at komme i ilden og i gang med dressurkonkurrencerne. I går aftes dømte vi de første tre grupper. De første to i hver gruppe (12 ekvipager) er direkte kvalificeret til kür finalen, dernæst kommer de seks bedst placerede individuelle, så vi ender med 18 ekvipager.

Som ved alle ”stævner” er der gode ridt, nervøse ridt og ridt, hvor intet lykkedes. Endelig er der også nogen, som gang på gang formår at toppe på det rigtige tidspunkt og slå deres egen personlige rekord. Alt sammen fascinerende. Men det nye format kan noget; det virker som om rytterne satser mere her i Grand Prix, også selvom klassen nu ”kun” tæller som en kvalifikation.

Ventetiden er lang her på hotellet, specielt når vi nu ikke rigtigt kan gå udenfor eller være andre steder end på hotelværelset. Det er ikke tilladt pga. corona restriktioner. De japanske arrangører er meget opsatte på at holde det indenfor, hvad der er politisk korrekt og mere eller mindre acceptabelt for den japanske befolkning. Så det føles lidt som om, vi sidder i et ”glashus/boble”.

Lidt den samme følelse, som når vores point og bedømmelser bliver offentligt annonceret. I dommerburet dømmer vi øvelse for øvelse. Vi er ikke altid enige, og det er heller ikke meningen, selvom der er mange, der mener – at det skal vi være. I fx skøjtekonkurrencer accepterer man helt op til 15% forskel, det ville jo være helt uacceptabelt i dressur, trods alt. Jeg bruger meget energi (måske alt for meget) på at forstå andres holdning, lytte til deres argumenter etc. Nogen gange har man præferencer, nogen gange er man forudindtaget, men i stedet for at lade sig rive med, skal man kunne ”zoome ind og ud”, se detaljer og stadig helhedsbilledet. Som dommer elsker jeg, når det er uforudsigeligt, når resultatet ikke er åbenlyst (også ved dommeruenighed), eller når nogen gør det uventet godt, eller andre ikke lever op til forventningerne.

Her er billeder fra pauserne, en tidligere tur til Tokyo, og fra mit hjemmekontor!

#viskalikkealtidværeenige

#dressurkanogsåværeuforudsigelig

#detnyeformatgørdetspændende

#ventetidenerlangpåhotelværelset