< Tilbage

Så mødes vi igen27-03-2012 - 11:52

Snart samles Dressurens Venner til årets generalforsamling.

Dressurens Venners generalforsamling 2012 foregår i år på Middelfart Ridecenter, Røjlevej 30, Middelfart, Fyn. Det sker torsdag den 10. maj 2012 kl. 17.

Alle medlemmer af foreningen vil snart modtage en invitation med posten med en opfordring til at møde op. Foreningen håber naturligvis på et så stort fremmøde som muligt. Det er ikke kun medlemmer af foreningen, der kan få noget ud af at møde op.

For at gøre generalforsamlingen til en oplevelse af de helt særlige, vil foreningen igen i år byde på en faglig godbid. Det sker i form af en clinic med temaet; dressur set med dommerens øjne, efterfulgt af en debat styret af Ridehestens redaktør Britt Carlsen.

Deltagerne i clinic'en og den efterfølgende debat er international dressurdommer Hans-Christian Matthiesen, juniorrytter Mille Larsen Warncke, Blue Hors' rytter Maria Andersen og dressurrytter Anna Kasprzak, der er udtaget til OL-bruttotruppen 2012. Sammen vil de fire demonstrere, hvordan dressurridning ser ud fra især dommertaburetten.

Der er fri entre til clinic og debat for medlemmer af foreningen. Ikke-medlemmer skal betale 100 kroner. Prisen inkluderer medlemsskab til foreningen i resten af 2012. 

Tag derfor venner og bekendte med til et fagligt og socialt arrangement med fokus på vores allesammens ynglingsinteresse; dressursporten.

Som afslutning på arrangementet har du/I mulighed for at blive på ridecenteret og deltage i en 2-retters middag. Prisen er 150 kroner per person og tilmelding skal ske til Thomas på tm@nissengroup.dk senest onsdag den 2. maj.

Læs mere her

Dagsorden for generalforsamlingen er følgende: 

Generalforsamling i Foreningen Dressurens Venner

Torsdag den 10. maj 2012 kl. 17.00

på Middelfart Ridecenter, Røjlevej 30, 5500 Middelfart

 Dagsorden i henhold til vedtægterne § 7.13:

 

 

1.        Valg af dirigent

2.        Bestyrelsens beretning om foreningens aktiviteter i det forløbne år.

3.        Fremlæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning samt

            årsberetning til godkendelse.

4.        Valg af bestyrelsesmedlemmer:

            På valg er: Hanni Toosbuy Kasprzak (modtager genvalg) og

            Carsten Lorentzen (modtager genvalg).

5.        Valg af revisor.

            På valg er KPMG der modtager genvalg.

6.        Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmer, §7.7.

7.        Eventuelt

 

København, 18. april 2012

DRESSURENS VENNER

Efter generalforsamlingen er alle medlemmer og sponsorer inviteret til at overvære en ”Clinic” – se venligst vedlagt program.

Husk venligst:

- at medbringe sponsor/medlemskort 2012 eller dokumentation for indbetaling af kontingent

- at tilmelde din deltagelse på generalforsamlingen senest den 2. majinfo@dressurensvenner.dk.

mev

< Tilbage