< Tilbage

DM trods Covid 19-restriktioner: De gjorde det igen 12-09-2020 - 10:19

Jytte Lemkow skriver om DM i dressur 2020.

Tekst og fotos af Jytte Lemkow

OBS: Klik på billederne for at forstørre dem.

 

Cathrine Dufour og Atterupgårds Cassidy gjorde det igen! 

 

De vandt både Grand Prix (80,00%) og Grand Prix Kür (87,925%) ved dette års danske mesterskab i dressur for seniorer, der blev afholdt i det nordjyske under Equitour hos Uggerhalne Sportsrideklub og Helgstrand Dressage. Det var deres fjerde danske mesterskab, og siden det første i 2016 har de styrket deres position som Danmarks ubestridt bedste dressurpar. Også internationalt hører de til den absolutte verdenselite, hvor de er nummer fem på verdensranglisten. 

 

A. Cassidy er i mellemtiden blevet 17 år og præsenterede sig i en måske lidt for god foderstand, og – naturligt nok – ikke helt med sin ungdoms spændstighed i de frie gangarter. Men hold da op, hvor er det en fornøjelse at se med hvilken lethed og total harmoni, dette par, der nu har arbejdet sammen i ti år, gennemførte disse to sværeste dressurprogrammer. Der indløb ikke en eneste øvelsesfejl – hesten er konstant let på tøjlen med lukket mund, arbejder med utvungen holdning, med rolig hale og et dejligt tilfreds udtryk i øjnene. Er det ikke sådan, vi som tilskuere gerne vil se det? 

 

Få heste udfører changementserier så lige og så ubesværet som A. Cassidy. Selv dem, hvor der rides direkte fra changementer for hvert andet til changementer for hvert galopspring. Her kan dyreværnsaktivisterne godt gå hjem og lægge sig. Det er ikke nødvendigvis i strid med hestens natur at blive trænet selv på højeste niveau.

 

Men de unge heste banker på. Ved det 5* internationale dressurstævne i marts i Herning var Carina Cassøe Krüth med den super elegante og graciøst gående hoppe Heiline’s Danciera, der kun er ni år, den nye stjerne. 

 

Ved DM blev Carina Cassøe Krüth også Cathrine Dufours største udfordrer. Også H. Danciera er en hest uden begrænsninger. Tre dejlige gangarter, flotte øgninger, smukke sidebevægelser, super piaffe- og passageanlæg og fine changementer, når de lykkes fejlfrit. Men det som var så betagende i Herning, roen kombineret med stor kraftudfoldelse, var ikke konstant til stede i Uggerhalne. Hoppen virkede ind imellem lidt presset og hektisk, og blev i nogle øvelser lidt snæver fortil. Men en strid vestenvind og fem blafrende flag ved C var også en udfordring især for de unge heste.

 

Carina havde sammensat en meget svær og ambitiøs kür – måske lidt for svær. Den indeholdte bl.a. changementer for hvert andet galopspring begyndende på et knækket spor, direkte fulgt af changementer for hvert galopspring på en halvcirkel på kortsiden ved C, og derefter igen direkte changementer for hvert andet spring på diagonal sluttende på lidt knækket spor. Denne kombination, som ovenikøbet blev indledt og afsluttet med dobbelte galoppirouetter, er ekstrem svær og krævende for hesten, og er helt unik også i international sammenhæng. Desværre indløb der nogle små bagbensfejl i flere changementer, som lige påvirkede det sublime indtryk lidt negativt. Carina opnåede 82,450% og måtte tage sig til takke med en flot andenplads i begge klasser med et samlet resultat på 80,245%. En super mesterskabsdebut og de har tiden for sig – bare vent!

 

DM bød også på husherren Andreas Helgstrand til hest, og på ingen ringere end superhoppen Fiontini, der nu er blevet 10 år, og som vi bedst kender under Severo Lopez. Coronatiden har givet Andreas tid til selv at ride, og han har fået ”blod på tanden” til atter at blande sig med den internationale elite med et forhåbentlig OL i 2021 for øje. Fiontini, hvis gangarter jo er helt i top, er en hoppe, der vil noget, og derfor red Andreas måske forståeligt nok lidt forsigtigt i Grand Prix’en, hvor de blev nr. tre med 74,620%. I betragtning af, at det kun var parrets andet stævne sammen, må man nok sige, at Andreas, som jo er en mand, der satser på mange fronter, havde sammensat en meget svær og ambitiøs Kür. Lidt for svær måske med bl.a. andet dobbelte galoppirouetter direkte efter indledningsparaden, 11 changementer for hvert spring (med fejl) og derefter igen en dobbelt pirouette. For os, der kan huske det, var det Blue Hors Matinés Kür og musik, Andreas brugte, da han vandt VM-sølv i Aachen i 2006. Ambitionerne fejler ikke noget.

 

Fiontini kan også det hele, men det venstre bagben, der især i passage og piaffe, som er meget udtryksfulde, giver et ekstra spjæt, forstyrrer harmonien, ligesom den ofte piskende hale gør det. Man kunne godt tolke det sådan, at hoppen synes, det, der forlanges, er svært. Men de har tiden for sig, og en tredjeplads med 78,250% i Kür lover godt for deres fælles fremtid. 

 

Når nu vi taler om unge heste, så startede Cathrine Dufour også den kun otteårige hingst Vamos Amigos i Grand Prix-klassen. Det er en hel anden type, end vi er vant til at se Cathrine ride. Det er en stor imponerende hest med stor udstråling og kæmpe store og smidige gangarter. Og så har den en af verdens bedste dressurryttere på ryggen hendes kun 28 år til trods. Men i sagens natur mangler hingsten konkurrencerutine, men gik trods alt næsten fejlfrit. Passagen og piafferne var med imponerende løft og udtryk, men forhåbentlig lykkes det at få rettet, at hesten i piafferne balancerede ret voldsomt fortil. Det blev til en fjerdeplads og 73,020%. Cathrine red kun denne ene klasse på Vamos Amigos. 

 

Men hjemme i stalden står også den kun 10-årige Bohemian – vinderen af de 5* internationale Grand Prix-klasser i Herning i marts, så med tre Grand Prix-heste i spil, må Cathrine siges at være rigtig godt ridende for tiden!

 

Charlotte Heering, som med hingsten Bufranco blev nr. fire i mesterskabet, får os tilbage til de lidt ældre heste. Den er 14 år og passer godt i størrelsen til Charlotte. Bortset fra en lidt svag skridt er det en hest med pæn styrke i de svære øvelser, for eksempel er både piaffen og passagerne ubesværet og udtryksfulde. Charlotte viste en harmonisk og ret svær Kür. Hun red fx direkte efter indledningsparaden 14 fejlfrie changementer for hvert galopspring lige ned imod dommerne, men det kneb med at følge den ellers gode musik. De fik for deres Kür 77,675%.

 

Endelig har man ændret mesterskabskonceptet fra at indeholde alle tre Grand Prix-programmer: Grand Prix, Grand Prix Special og Grand Prix Kür fordelt over fire dage med en hviledag inden Küren. I år blev der mere heste- og publikumsvenligt kun redet Grand Prix om lørdagen, og de 15 bedste måtte ride finale i Grand Prix Kür om søndagen. Resten var startberettiget til at ride Grand Prix Special også søndag. En finale på 15 er en international model ved alle store begivenheder. Men ofte starter der 50 eller flere i den kvalificerende Grand Prix. Ved DM i år startede der kun 18, hvoraf to ikke ønskede at ride Grand Prix Special, så i denne klasse kom der kun to til start. Det er et dårligt koncept og må vist nytænkes med blandt andet at sætte et minimums deltagerantal for overhovedet at afholde denne klassen. 

 

Det var rigtig dejligt igen at kunne se topdressur efter en lang coronapause. I alt kom 18 ryttere til start, men oprindelig var der tilmeldt 20. Mange havde sikkert glædet sig til at se Agnete Kirk Thinggaard på Atterupgaards Orthilia og hingsten Blue Hors Zatchmo, som desværre ikke kom til start. Man savnede også den regerende danmarksmester Daniel Bachmann Andersen og de flotte ridt, han har vist os i sin tid som chefberider på Blue Hors. Dressursporten er jo efterhånden blevet en næsten ren kvindesport, men det er nu dejligt med lidt maskulint indslag også. Forhåbentlig er Daniel snart tilbage i konkurrencesporten igen. 

 

Der skal lyde en stor tak til Andreas Helgstrand, Uggerhalne Sportsrideklub og Equitour for trods coronarestriktionerne at have afholdt dette danmarksmesterskab og mange andre klasser med begrænsningerne på kun 500 personer. Nogen lukrativ forretning har det næppe været. At DR2 dækkede hele finalen i mesterskabet – fortrinligt kommenteret af Bjarne Nielsen og Birgitte Borch – var en trøst for dem, der ikke fysisk havde mulighed for at være til stede. Og lad det være en trøst, at man ser ridtene meget bedre på tv end i virkeligheden. Men man mangler selvfølgelig stemningen og atmosfæren!

< Tilbage