Stævnet blev afholdt på Skive Rideklub i weekenden den 25. og 26. maj 2013.
Af Maria Evald
Ud over æren har sejren også sikret Kjellerup og Omegns Rideklub (KOOR) en plads i turneringsfinalen, der afvikles til september. 2. pladsen gik til holdet fra Viborg Rideklub (VIR), mens holdet fra Ikast Rideklub (IRK) blev nr. 3.Otte hold stillede op til start og værtsklubben Skive Rideklub stillede selv med to hold.
- Holdene på 1. 2. og 3. pladsen lå meget tæt, med henholdsvis 1220,1215 og 1200 point. Så det var et tæt løb, og spænding til det sidste, siger Jane Neess, der er formand for Skive Rideklub.
Travlhed ved vandvognen
- Vejrguderne var med os og det var fantastisk solskinsvejr alle dage uden at være for varmt. De, der havde mest travlt til stævnet, var dem, der kørte med vandvognen, tilføjer Jane Neess.
Erfaren stævnearrangør
Det er ikke første gang, at Skive Rideklub er vært for en klubholdsturnering. Generelt bliver der afholdt mange cups i den midtjyske klub, så stævnearrangørerne er rutinerede i at få denne slags turneringer afviklet.
Læs mere om stævnet her:
http://www.rideforbund.dk/Information/Nyheder/2013/05%20-%20Maj/KOOR%20vandt%20Dressurens%20Venner%20%20Cup%20kvalifikationen%20i%20Skive.aspx
Top 3 i Dressurens Venner–Cup hos Skive Rideklub:
1. plads |
Kjellerup og Omegns Rideklub (KOOR) |
|
Pia Gram-Sørensen/Korporal Hærup |
|
Anne-Sofie Møller/Ferrari |
|
Karen Marie Bruun/Jakas Don Lux |
|
Jesper Bisgaard Nielsen/Don Bernardo |
2. plads |
Viborg Rideklub (VIR) |
|
Rikke Bækgaard/Skovlys Herbert |
|
Merete Holst Nielsen/Lucia-H |
|
Anette Damsgaard/Latino |
|
Mette Hassing Mikkelsen/Capaia VG |
3. plads |
Ikast Rideklub (IRK) |
|
Martin Korsbæk/Sion Af Hvarre |
|
Stella Mark/Mosegaardens Fini |
|
Stephanie A. Lauridsen/Mozart Qvist |
|
Søren Carly Wind/Højersmindes Rocky |
3. kvalifikationsstævne i Dressurens Venner-Cup afvikles næste weekend den 1. og 2. juni på Højfyns Rideklub.