< Tilbage

Glædelig jul og tak 12-12-2012 - 11:06

Dressurens Venner ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med sponsorer og andre bidragydere i 2013.

Kære medlemmer og sponsorer 

Året er snart forbi, og vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Samtidig ønsker foreningen at sige tak til de mange bidragydere, der støttede foreningen i 2012. En særlig tak skal lyde til sponsorerne for det fine samarbejde. 

- Vi er meget glade for den opbakning vi har fået fra vores gode, faste sponsorer. Takket være dem er det muligt at yde en bred støtte til at fremme dansk dressursport, siger sekretariatsleder Tove Højergaard fra Dressurens Venner.

Det nye år
Til marts 2013 afvikles for 34. gang Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, og igen i år at ventes 53.000-55.000 besøgende til dette gigantarrangement. Til efteråret 2013 afvikles JBK Horse Shows i Odense med Reem Acra FEI World Cup Dressur som det store sportslige højdepunkt. Midt imellem disse to arrangementer afvikles den hidtil største internationale hestesportsbegivenhed på dansk jord, nemlig europamesterskaberne i dressur, springning og handicap-ridning. Det afholdes i Herning i dagene fra den 20. til den 25. august 2013.

Tak
Som forening båret på primært frivillige hænder, er vi afhængige af at modtage økonomisk støtte fra gode, faste sponsorer til gavn for dansk dressursport. En stor tak skal derfor rettes til vores hovedsponsorer:

Dansk Hesteforsikring, Sydbank, Ecco og Blue Hors.

Derudover skal der også lyde en stor tak til firmaer som Tæppeland, Selene Finans, Dansk Varmblod, Lindberg A/S, Moon Light Aps., Neergaard A/S, Lett Advokatfirma, Everhorse og Ingdam for deres fine støtte i 2012. 

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår til vores sponsorer og 240 medlemmer, sender Dressurens Venner de varmeste hilsener.

< Tilbage