Anne-Mette Binder i en samtale med Jytte Lemkow. Billederne er fra Anne-Mette Binders private arkiv.

Klik på billederne for at forstørre og læse billedtekster.

 

Af Jytte Lemkow

 

Det var lidt af en bombe, der sprang, da det blev offentliggjort, at Anne-Mette Binder i slutningen af 2020 blev den nye holdleder for senior- og U25-dressurrytterne. 

 

Anne-Mette Binder er ellers kendt som inkarneret militarytilhænger. Ægtefællen, Christian Struck, eventchef hos Blue Hors, er tidligere dressurrytter, men konverterede som ung rytter til military. Sønnen Jakob, der har taget den tyske berideruddannelse og pt. videreuddanner sig som ”Pferdewirtschafts Meister”, er ligeledes ivrig militaryrytter med flere internationale placeringer samt en DM-guldmedalje 2018 og individuel sølvmedalje og hold-bronze ved Nordisk Mesterskab 2019 i rygsækken. Selv er Anne-Mette Binder Level 3 international dommer i military, og så sent som ved OL i London og VM i Tryon var hun overdommer i military. Og nu pludselig holdleder for dressurrytterne!

 

Er man så gammel som jeg, ved man også, at Anne-Mette er datter af berider Jørgen Binder, som i mange år arbejdede på Sportsrideskolen i Gentofte. Hun er altså født ind i ridesporten. Og hele sit liv har hun beskæftiget sig med heste enten som rytter i flere discipliner, som  O-dommer i dressur, som stævnearrangør af Copenhagen Eventing (military), som bestyrelsesmedlem i Dansk Ride Forbund, bestyrelsesmedlem i Danmarks Idræts-Forbund og, og, og… 

 

Det er altså en mere end erfaren kvinde, dressurrytterne har fået som holdleder, og man fristes næsten til at sige, at det er en overkvalificeret person. Og jeg, Jytte Lemkow, har i felten også oplevet, at Anne-Mette Binder er en myndig og bestemt person. Det var ved OL i London under terrænspringningen, hvor nogle afspærringer ikke blev overholdt!.

 

Anne-Mette Binder er uddannet lærer og har blandt andet en PD i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner suppleret med en PD i Skoleledelse med data, så også den pædagogiske side og de moderne IT-kundskaber er altså mere end i orden. 

 

Men hvorfor nu springet til holdleder? Og hvor mange af sine andre poster har hun måtte opgive pga. af det nye job, både for de unge der er i starten af deres Grand Prix-karriere, og seniorerne hvoraf flere allerede er højt placeret på FEI’s – det internationale rideforbunds – verdensrangliste?

 

Anne-Mette Binder svarer selv:

 

"Det er et rigtigt godt spørgsmål, for jeg havde egentlig taget et skoleårs orlov fra min skolelederstilling i Vejle Kommune for, dels at kunne fordybe mig i mine idrætspolitiske ansvarsområder og dels kunne løse opgaver for FEI ift. min position som Eventing Course Director General, hvor jeg rådgiver det internationale militaryudvalg og administrationen om officialuddannelserne indenfor Eventing, udvikler kurserne og afholder dem. Men da muligheden for at blive holdleder i dressur pludselig opstod, fornemmede jeg, at en opgave endnu tættere på praksisfeltet med udgangspunkt i dressuren var noget, der trak i mig. Også selvom konsekvensen ville være et farvel til bestyrelsesposterne i både DRF og DIF. Det har været nogle fantastisk spændende næsten otte år som medlem og næstformand i DRF’s bestyrelse suppleret med en bestyrelsespost i DIF, men i de sammenhænge er det ikke så ofte, som man skulle tro, der træffes beslutninger og arbejdes med regulære, konkrete sportslige indsatser. Det står eliteafdelingen, sportsudvalg og specialforbund for. Det var ganske enkelt for mig blevet tid til at komme tættere på sporten igen."

 

Hvad har fået dig til, at vende militarysporten ryggen, for tidsmæssigt er der vel næppe plads til begge interesser?

 

"Sjovt nok udelukker det ene heldigvis ikke det andet. Som holdleder for Senior og U25 Dressur er man deltidsansat i rideforbundet, så der er plads til de opgaver, jeg også finder spændende ift. dommer- og kursusvirksomhed i det internationale militaryfællesskab.  ”Kalender-gymnastik” har i mange år været mit og min families speciale. Så vi er godt rustede ift. at få alle ender til at nå sammen rent logistisk og planlægningsmæssigt. Men der skal ikke herske tvivl om, at jeg til enhver tid vil prioritere holdlederansvaret i dressur såfremt, der skulle opstå uforudsete sammenfald af begivenheder."

 

"Det er fx tilfældet ift. CDI4* Hagen i Tyskland 21.-25. april, hvor det oprindeligt ikke var tanken, jeg skulle være med. Men grundet de særlige og kendte omstændigheder med aflysninger af stævner og dermed rytternes manglende konkurrencerutine samt det faktum, at de nye og meget interessante emner til vores bruttoholds-gruppe frem mod både OL og EM i år mangler kvalifikationer, som vi håber på at få i hus i Hagen, besluttede Nathalie og jeg, at det ville være en god ide, at jeg tog med. Hagen-stævnet er imidlertid sammenfaldende med et CCI4* i Sopot, Polen, og der har jeg meddelt arrangørerne, at jeg desværre ikke kan dømme som planlagt. En god dommerkollega fra Bulgarien har lovet mig med at tage over, så arrangørerne ikke pludselig ”stod med hatten i hånden” og selv skulle bruge energi på at finde en afløser."

 

Stillingen som holdleder for dressurrytterne – blev den slået op eller blev du prikket på ryggen?

 

"Stillingen blev slået op helt i overensstemmelse med DRF’s procedurer for ansættelser; og det har været vigtigt for mig. Jeg havde ikke selv på noget tidspunkt overvejet, at det var mig, der skulle være den nye holdleder. Men en meget venlig og diskret henvendelse motiverede mig til at tage tænkehatten på og orientere mig bredt i forhold til, om jeg følte, jeg ville kunne indfri forventningerne og leve op til ansvaret. Blandt andet søgte jeg sparring hos Elisabeth Lundholm, tidligere holdleder for det svenske dressurhold, som jeg igennem årene har lært godt at kende under rejser til de samme internationale mesterskaber rundt omkring i verden. Og derudover trak jeg på mine egne erfaringer som holdleder for militaryrytterne ved blandt andet EM i Luhmühlen 1999 og OL i Sydney 2000, hvor jeg også stod til rådighed for de danske dressurryttere og teamet omkring dem."

 

Mange ved sikkert ikke, hvad det indebærer at være holdleder for et dressurhold – unge som lidt ældre. Kan du kort beskrive det?

 

"Med et smil på læben og et glimt i øjet kan det at være holdleder på mange områder sammenlignes med at være klasselærer eller skoleleder for den sags skyld. Man har sammen med sine nærmeste kolleger, i dette tilfælde Nathalie som landstræner, ansvaret for en gruppes trivsel, dannelse og uddannelse. Det vil sige rammerne og relationerne i forhold til, at rytterne og deres heste kan udvikle sig på bedst mulige måde, skal være på plads og løbende justeres derefter. Det gælder under træning såvel som ved deres stævnedeltagelse. Samtidigt skal der være plads til individuelle, inkluderende hensyn til den enkelte under behørigt hensyn til fællesskabet. Begge dele er vigtige og hinandens forudsætninger for, at vi lykkes."

 

"Jeg trækker som holdleder i det hele taget en del på mine erfaringer som lærer og skoleleder; i sidste ende handler det om at udarbejde og have styr på en dynamisk, detaljeret årsplan, skabe optimale læringsrum og betingelser for rytterne med fokus på overgange fra fx Young Rider til U25 og U25 til Senior og være opfølgende, anerkendende men også tydelig i kommunikationen med dem og alle interessenterne bag dem."

 

Hvis du ser en rytter træne på en måde, som er i modstrid med din opfattelse af hvorledes en hest bør trænes, har du så beføjelser til at gribe ind, eller er det udelukkende landstræneren Prinsesse Nathalies opgave?

 

"Ja, det, er jeg ret sikker på, er en klar forventning. Vi har alle sammen et ansvar for at stå på mål og tage ansvar for, at det vi foretager os med vores heste er i overensstemmelse med korrekt og ordentlig ridning. I sidste ende er vi alle sammen ambassadører for dansk dressursport og dermed Dansk Ride Forbund. Dansk dressur har igennem de sidste mange år oparbejdet et særdeles positivt image både herhjemme og internationalt. Det må vi ikke give køb på."

 

Er du pr. definition altid med til træningssamlingerne? Og hvis ja, hvorfor?

 

"Ja, og det, synes jeg, er vigtigt, hvis jeg skal kunne følge rytternes udvikling og gruppedynamikken imellem dem, se om planlægningen af aktiviteterne lever op til forventningerne eller skal justeres til næste samling og i det hele taget skabe og videreudvikle relationerne til de aktive og deres team omkring dem."

 

"Dertil kommer, at Nathalie er meget åben for og jævnligt inviterer til fælles refleksioner omkring status på de to bruttoholds-grupper som optakt til udtagelser til de store opgaver, der ligger foran os i et år med både NM, EM og OL. Her kan jeg kun byde ind, hvis jeg følger godt med i, hvordan rytterne forvalter deres egne og deres hestes potentiale."

 

Hvad kan du tage med dig fra militarysporten til dressur på topland?

 

"Værdien af alsidighed i træningssammenhænge og vigtigheden af et stærkt fællesskab og holdånd som grundlaget for gode både individuelle og holdresultater er det, der falder mig først ind. 

Dertil kommer, at jeg har haft den store fornøjelse at være inviteret til et par gange sammen med terræn- og springtrænere samt idrætspsykologer at udvælge unge ryttere til British Eventings LOTTO-finansierede og meget omfattende talent- og elite-indsatser. Ikke at de danske dressurryttere behøver at være nervøse for, om de nu skal til at spænde bøjlerne op og springe både inde og ude. Det, jeg tager med fra de sammenhænge, er refleksioner og værktøjer i forhold til, hvordan man skaber de bedste betingelser for at identificere og udvikle talent samt motivere til videreudvikling hos allerede etablerede ryttere på eliteplan."

 

Hvad vil du gøre anderledes end der blev gjort under den forrige holdleder? 

 

"Jeg har den største respekt for det engagement, både Helle Krasnik Trolle og Mette Müller har lagt for dagen ift. seniorerne og U25-rytterne. Der er ikke noget konkret, jeg bevidst går efter at gøre anderledes. Jeg gør det bare på min måde i overensstemmelse med jobbeskrivelsen, mine personlige værdier og erfaringer og håber, det lever op til rytternes, Nathalies og forbundets forventninger."

 

Hvornår har du selv dømt Grand Prix-dressur sidst?

 

"Det var i forbindelse med online-seminaret for A, A+ og O-dommere den 15. marts, hvor vi fik lejlighed til at dømme nogle ekvipager via Black Horse-systemet eDressage med efterfølgende gennemgang og fælles refleksioner under ledelse af Hans-Christian C. Matthiesen. Det var godt nok ”kun” i Intermediaire II, men utroligt udbytterigt."

 

Du har jo tiltrådt en stilling på et for hele verden og dermed også dressursporten meget svært tidspunkt. Har det givet ro på omstillingen både for dig og for rytterne, eller har det været en hæmsko?

 

"Det er lidt svært at svare på, for jeg har ikke noget at sammenligne med. Men det har da været rigtigt ærgerligt, at vi ved gruppesamlingerne hhv. øst og vest for Storebælt ikke har kunnet samles omkring nogle sociale aktiviteter men udelukkende måtte fokusere på det dressurfaglige."

 

"Til gengæld oplever jeg en utrolig motivation og et stort engagement fra både rytternes og Nathalies side i forhold til, at vi i fællesskab nok skal få tingene til at lykkes. Også selv om vejen dertil er snørklet og meget uforudsigelig, så vi fra den ene dag til den anden, må ændre på målsætninger og planlægning. Men hvor der er vilje, er der en vej, som man siger."

 

Vi krydser alle fingre for, at DM for såvel seniorer som U25 som planlagt kan finde sted i Nordjylland i pinsen. Alle længes efter at ride eller se heste på dressurbanerne igen. Normal procedure har været, at alle skal stille op til et DM, hvis de vil gøre sig håb om en plads på det officielle hold. Er det stadig et krav, eller er man i år nødsaget til at slække lidt på dem coronasituationen taget i betragtning? 

 

"Vi glæder os rigtigt meget til DM i pinsen og krydser fingre for, at stævnet kan gennemføres. Som udgangspunkt er det fortsat en forventning, at man stiller op til de nationale mesterskaber, hvis man vil være i betragtning til udtagelse til de store, internationale begivenheder. Men det kan ikke udelukkes, at vi må være fleksible, hvis det fx skulle vise sig, at DM falder sammen med et potentielt kvalifikationsstævne. Det tager vi til den tid, og lad os nu se, om det overhovedet bliver en udfordring."

 

Er der overhovedet planer om at sende ryttere til CDI1* og CDI4* i Hagen i Tyskland i uge 17 og/eller til CDIO5* i Rotterdam den 1.-4. juli, nu da Aachen er blevet flyttet til medio september? Det er vel trods alt meget vigtigt, at rytterne bare én gang inden OL for en betydelig international start, selv om de formodede OL-deltagere, måske på en enkelt nær, er garvede internationale dressurdeltagere. 

 

"Mht. Hagen har arrangørerne accepteret fem danske ryttere med syv heste, og det er vi meget taknemmelige for. Med Aachens udsættelse til september, kan Rotterdam blive et alternativ i forhold til sidste udtagelse til OL. Det aftaler vi nærmere i løbet af april."

 

Apropos OL, så består holdet jo denne gang kun af tre og alle tre resultater tæller. Jeg mener at vide, at det er tilladt at have en reserveekvipage med, eller blot en reservehest. Er der planer om det? 

 

"Det er korrekt, og vi planlægger i samarbejde med DIF efter at tage reserven med til Japan."

 

Når man læser sportsplanen for dressur 2021, må man sige, at jeres mål for de forestående dressurbegivenheder NM, EM og OL er høje. For eksempel lyder ambitionerne til OL: Top 3 i holdkonkurrencen (top-5 acceptabelt), én rytter i top 3 individuelt og yderligere én rytter i top 8. Acceptabelt ville være én rytter i top 6 og yderligere én rytter i top 15.

 

"Det kan man godt sige, men de lever op til de forventninger, Team Danmark har til os ift. den økonomiske støtte, vi gerne vil gøre os fortjent til. Og uden at skulle blive for overmodig, kan vi konstatere, at truppen siden sidste år er blevet bredere og nyt potentiale er kommet på banen. Så hvis alle yder deres bedste på egne og fællesskabets vegne er det ikke utænkeligt, at målene kan indfries. Vi vil i hvert fald gøre alt, hvad vi kan, for at det lykkes."

 

I ønskes stort held og lykke med at opnå jeres mål, og hvad OL angår, må alle vi andre håbe, at der bliver mulighed for på tv at følge slagets gang i Tokyo.