<

Sportsrideklubben Thisted er videre til finalen i Dressurens Venner Cup17-06-2019 - 16:54

Det blev holdet fra Sportsrideklubben Thisted, der løb med sejren i weekendens afdeling af Dressurens Venner Cup i Skive Rideklub. Holdet er dermed kvalificeret til finalen, der løber af stablen i Sportsrideklubben Vallensbæk til september.

 

Flot dressur og stærk holdånd


Med sammenlagt 206,207 % leverede holdet fra Sportsrideklubben Thisted fire flotte ridt og blev dermed vindere af søndagens kvalifikation i Dressurens Venner Cup i Skive. Vinderholdet bestod af Ida Kirstine L. Seerup og Welche Welt (66.466 %), Maiken Vigsø Connell og Weltsieger (67.241 %), Kristina Søndergaard Karstensen og Tropical (66.638 %) og Susanne Jensby Sunesen og Leeds (72.328 %). 

 
”Ridesporten er generelt set en meget individuel sport, så det er helt unikt, når man får lov til at starte som hold. Derfor er vi super glade for at deltage i Dressurens Venner Cuppen, hvor stemningen og sammenholdet er helt i top” lyder det fra en glad Susanne Jensby Sunesen.

Der er yderligere to kvalifikationer i Dressurens Venner Cup, og de finder sted på Sjælland den 22.-23. juni i Frederiksværk Rideklub og på Fyn den 19.-21. juli i Allerupgaard Rideklub. Finalen afvikles den 6.-8. september i Sportsrideklubben Vallensbæk.

 

Kilde: DRF, Julie Servé Regtved

<