< Tilbage

Prinsesse Nathalie nr. 6 i World Cup-finale27-03-2010 - 11:18

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby red sig ind på en flot 6. plads i World Cup-finalen i dressur lørdag den 27. marts 2010 i Hertogenbosch i Holland. Dermed slog den danske dressurekvipage fast, at den hører til i verdenseliten.

Det blev hollænderne, der dominerede ved FEI World Cup finalen i 's-Hertogenbosch, men også danske Nathalie zu Sayn-Wittgenstein red op til sit bedste på hesten Digby. 

Det blev dog Edward Gal på Moorlands Totilas, der vandt finalen, hvilket var fuldt fortjent. Efter en kanon sæson satte ekvipagen det punktum, som mange på forhånd regnede med. Andenpladsen indtog Adelinde Cornelissen og Jerich Parzival og Imke Schelleken-Bartels på Hunter blev nummer tre.

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein red - trods sin graviditet - et solidt kür-program med teknisk god sværhedsgrad. Digby levede op til sit bedste og ekvipagen, der var kommet med til finalen på et wildcard, fik en flot sjetteplads efter Isabell Werth på Warum Nicht.

MIBA

< Tilbage