Af Jytte Lemkow

Hold nu op, hvor har vi set god ridning ved dette års europamesterskab i Riesenbeck. De, der var så heldige at være til stede, og alle os, der måtte ”nøjes” med at se det på TV eller via ClipMyHorse. 

Nøjes er i anførselstegn, for selvfølgelig manglede vi atmosfæren og alt det, der er udenom et mesterskab, til gengæld har vi set ridtene meget bedre end både tilskuere og dommere. Vi har set enhver øvelse og enhver gangart i den optimale position. Alt blev fremragende filmet. Vi har også været så heldige at have Bjarne Nielsen og Birgitte Borch til at guide os og indgående fortælle om alt det, der blev vist på fremragende vis, og de, der var mindre inde i dressursportens mysterier, har kunnet spørge de to kommentatorer. 

Det er jo helt fantastisk, at DR2 sender samtlige 117 ridt over tre dage, nærmest fra morgen til sen eftermiddag, fordelt på 69 ekvipager i Grand Prix, 30 i Grand Prix Special, og endelig de sidste 18 i Grand Prix Kür. Dejligt derfor at de danske præstationer bekræftede, at vi er en dressurnation, som hører med blandt de bedste, og at vores sport er værd at vise for et større publikum. 

Er det ikke sådan, at vi fra mesterskab til mesterskab synes, at præstationerne bliver bedre og bedre? Og at det gør hestematerialet også. Man er jo snart ved at skulle udvide dressurbanen, så også de helt stort gående heste har plads til at vise deres fulde potentiale! Selv om præstationerne ikke rakte til nogen høj placering, var der også heste iblandt det slagne felt af dejlig kvalitet. 

Apropos den optimale position. Jeg skrev for en del år siden en længere afhandling omkring det dengang nye syvdommersystem til det tyske blad St. Georg, som bruges til de store mesterskaber og OL. Det viser sig nemlig, at det forholder sig sådan, at med syvdommersystemet ser majoriteten af dommerne en gangart eller en øvelse i en mindre god position. Og det må siges at være tankevækkende. 

Foruden de syv dommere kommer så supervising-panelet bestående af tre dommere, der på video følger ridtene og kan gå ind og ændre, hvis dommerne indbyrdes afviger for meget fra hinanden. 

Apropos så jeg tilfældigt karakteren for fri skridt hos Jessica von Bredow-Werndls i Grand Prix Special, og der havde én af dommerne givet den 10. Og er der et sted, hvor denne superhest har svaghed, så er det i skridt. Så der var vist en karakter, der var gået under supervisernes radar.

Jeg er jo så gammel, at jeg har fulgt international dressur tæt i 65 år og det er en hel vild udvikling, der er foregået især indenfor hestematerialet. Gode ryttere har der altid været, men for år tilbage var sporten for amatører, og det hørte til sjældenhederne, at nogle ryttere havde mere end én hest til rådighed. 

I dag er de fleste super professionelle, og mange har op til flere Grand Prix-heste i stalden. Og med 19 forskellige nationer er dressursporten ikke kun som det måske engang var tilfældet for de få, men er blevet for hele Europa, men stadig med England, Tyskland, Danmark, Sverige og Holland som de førende, som de øvrige ser op til, og stræber efter at blive lige så dygtige som.