< Tilbage

Daniel Bachmann Andersen: “Da OL blev aflyst, fik jeg virkelig noget at tænke over”29-11-2020 - 12:00

Læs første afsnit af Dressurens Venners adventskalender.

2020 blev for dansk dressur som for så meget andet langt fra, hvad vi havde forventet. Hver søndag i advent vil Dressurens Venner bringe et interview med en person, der har gjort sig bemærket i dansk dressur og spørge: Hvilke forventninger havde du til 2020 for et år siden, og hvordan adskiller de sig fra nu? Denne første adventssøndag har vi spurgt berider og landsholdsrytter Daniel Bachmann Andersen.

 

“2019 var mit mest succesfulde år, jeg havde været vildt godt ridende og havde tre heste på topniveau, så det kørte bare derud af.”

 

Sådan svarer Daniel Bachmann Andersen på spørgsmålet om, hvordan han havde det for præcis et år siden. Dengang stod vi på tærsklen til et spændende år, hvor dansk dressur aldrig havde været på et højere niveau, og hvor der i den grad var rift om de tre eftertragtede pladser på holdet til OL i Tokyo, der skulle begynde i juli 2020.

 

“Jeg var fuldstændig målrettet og gik i ekstremt OL-mode. Jeg intensiverede min træning med min fysioterapeut og min mentale coach, der blev skruet på alle knapper og jeg syntes, det var så fedt. Så kommer vi til Herning (Dansk Varmblods Hingstekåring 2020, red.) og så lukker hele landet ned,” lyder det fra Daniel efterfulgt af en kort pause.

 

“I starten tænkte vi jo alle, at ‘det er bare lige en måned, så er det ovre’, men da OL så blev aflyst i 2020, fik jeg virkelig noget at tænke over,” siger Daniel.

 

Han har igennem sin karriere haft to store mål. At ride til OL og at være selvstændig. Og nu, hvor han havde været tættere end nogensinde på det første mål, for så at misse muligheden på grund af en pandemi, var tiden moden til at tænke over det andet mål.

 

“Jeg var ved at blive skør af at gå rundt derhjemme på Blue Hors og tænke ‘hvad nu?’ Det hele var så uvist. Hvem ved om der kommer et OL til næste år? Min kone, Tiril, og jeg snakkede længe om det, og vi blev enige om, at det var nu eller aldrig. Vi følte os rustet til det og sagde til hinanden, at nu gør vi det! Jeg ved ikke, om det var corona-kriller eller hvad det var,” tilføjer Daniel med et grin. 

 

Men alvoren er nu heller ikke til at tage fejl af, da han tilføjer, at det ikke var en nem tid, da han skulle tage beslutningen om at sadle om i sit arbejdsliv, hvor Blue Hors har spillet en stor rolle både personligt og karrieremæssigt.

 

“Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle, da det hele blev aflyst, og jeg mistede fuldstændig motivationen. Der var jo lige pludselig ikke noget at kæmpe for. Så jeg rådgav mig med min kone og med andre gode sparrings- og samarbejdspartnere, og så sagde jeg op uden at have noget andet på hånden og uden den store plan for, hvad der skulle ske.”

 

I maj kom det så frem, at Daniel efter seks år hos Blue Hors ville fratræde sin stilling som chefberider og fra juli drive egen selvstændig virksomhed. Og derfra gik det stærkt.

 

“Da det blev offentliggjort, at jeg stoppede os Blue Hors og gik selvstændig, gik det fuldstændig amok,” husker Daniel. Han tog sine egne tre heste med sig fra Blue Hors til Kleppenhus ved Ebeltoft, hvor familien er flyttet til og Bachmann Dressage nu lejer sig ind i stalden med de i alt tyve heste, han nu har i træning.

 

“Jeg sagde til min groom, at jeg var lidt nervøs for, at jeg ikke ville få noget at ride på, og han svarede ‘bare vent!’ Og rigtigt nok, lige pludselig kom de. Nu har vi 20 heste, hvor jeg rider 10-11 af dem om dagen, nogle er ungheste, Tiril rider også nogle af dem, og flere af dem er heste, jeg rider for internationale kunder,” siger Daniel om successen.

 

Han brillerede for ganske nyligt til Louisdor-Preis i Tyskland med den otteårige Marshall-Bell (vallak efter Blue Hors Don Romantic/Michellino), som er ejet af Vivi og Christian Vang-Lauridsen. Daniel har kun redet Marshall siden april 2020, og alligevel red de sig til tops med 74,8% i deres internationale debut i slutningen af oktober og kvalificerede sig dermed til finalen, der afholdes 17.-20. december, hvilket Daniel ser meget frem til.

 

“Det er et virkelig godt stævne, fordi man tænker i udviklingen af hesten. Det dur ikke, at man bare styrter ud og rider Grand Prix på så ung en hest. Det er vigtigt, at hesten bliver præsenteret for Grand Prix på en nænsom måde, og det var netop det, vi besluttede, skulle være planen for Marshall,” fortæller Daniel. 

 

Dermed er resten af dressuråret tilrettelagt, og hvad næste år så må bringe, det kan man kun spå om. 

 

“Jeg tror, det bliver et reduceret år i forhold til stævner, men når vi kommer hen på foråret og kan ride udendørs, kan vi forhåbentlig komme til at ride internationalt igen. Men om det bliver på Marshall, ved jeg ikke endnu. Han bliver ni år og om han er klar til international Grand Prix, kommer an på, hvor stærk han er nået at blive til den tid,” siger han. Selvom Daniel endnu er hemmelighedsfuld, vil han dog gerne løfte et lille slør for et spændende nyt samarbejde.

 

“Jeg har en del andre heste, som også er klar til Grand Prix, men mere kan jeg ikke sige,” siger Daniel.

 

Han understreger desuden, at han kun kommer til at gå efter de store mesterskaber, hvis hestene er klar, og at hans fravær som den forsvarende mester ved dette års danmarksmesterskab i dressur i september netop skyldtes, at timingen ikke var den rette.

 

“Det var alt for tidligt at starte DM, men der kommer altid et nyt stævne. Men den rigtige hest kommer ikke bare igen, og slet ikke hvis den får en dårlig oplevelse, så indtil da kan mit ego begraves herude i søen. Det er livet, men jeg skal nok komme lige så fint igen, både med Marshall og de andre spændende heste, der er på vej,” siger Daniel, der afslutningsvis ønsker alle en glædelig jul.

< Tilbage