Hver adventssøndag i december skriver Jytte Lemkow en dressurklumme på vores hjemmeside. Dette er del et af den anden ud af fire i alt. Læs anden del HER.

Tekst og fotos: Jytte Lemkow

OBS: Tryk på billederne for at læse fototeksterne.

Der var 10, der var 9, der var 8, der var 7 og til sidst var der kun 6 tilbage, og det er Grand Prix’en i Lövsta Top 10, vi taler om, som indtil for nogle år siden hed Saab Top 10, som er en ganske særlig konkurrence. 

Svenske Patrik Kittel og tyske Isabell Werth tog i 2017 det initiativ i samarbejde med svenske SAAB, og i forbindelse med det prestigefyldte Sweden International, at indføre en konkurrence for verdens 10 bedste dressurryttere, som ville blive særligt inviteret, og med uhørt store pengepræmier og tilmed en SAAB-bil til vinderen.

For tre år siden overtog Antonia Axelson Johnson fra stutteri Lövsta så sponsoratet og med de samme præmisser som SAAB, dog uden bil til vinderen. Men med en endnu større præmiecheck. Hun er Sveriges pendant til danske Hanni Toosbuy (ECCO). Og siden da hedder konkurrencen Lövsta Top 10. 

Nu er det sådan, at det bl.a. rent logistisk ikke er muligt, at alle verdensranglistens 10 bedste vil eller kan begive sig den lange vej til Stockholm på den tid af året, så der bliver ”fyldt op” efter særlig indbydelse. 

I år betød det, at hele fire danske ryttere havde fået æren: Cathrine Laudrup-Dufour, Nanna Skodborg Merrald, Daniel Bachmann Andersen, og Lone Bang Zindorff. 

Umiddelbart inden afrejse meldte Lone fra, da hendes hoppe Tranegaardens Rostov pludselig havde en varm hov, som den må have tildraget sig i boksen om natten, så kun ni ryttere var meldt til start.

Heriblandt også finske Henri Ruoste, hvis hest Tiffanys Diamond ikke kom igennem det vettjek, der ved store konkurrencer altid finder sted inden stævnets begyndelse. Og så var der kun otte ekvipager tilbage. 

I Grand Prix var Daniel første rytter i klassen. Allerede mens han red rundt om banen inden start, kunne man se, at han gentagne gange så ned imod hestens mund.

Desværre viste det sig, at Marshall Bell, som Daniel er tilbage på, havde fået tungen over biddet, og efter et par øvelser opgav Daniel. Æv, æv og atter æv. Så var der kun syv ryttere tilbage. 

Nu er det jo altid nemt at være bagklog. Men havde det mon været muligt, at da Daniel følte, at noget ikke var i orden, da han red rundt om banen inden start, at han kunne have spurgt overdommeren om lov til hurtigt at sidde af, og måske kunne have fået tungen på plads, hvis det nu var det, der var årsagen? Men nu var også de ude af konkurrencen. 

Nanna Skodborg Merrald på den store 11-årige hingst Blue Hors Znickers leverede en rigtig god Grand Prix med bl.a. nogle smidige og udtryksfulde frie traver, med flotte travtraversader, med en perfekt parade og tilbagetrædning, med udtryksfulde passager, som dog er lidt for åbne bagtil og hvor den tilmed balancerer lidt, og med flotte galoppirouetter for at nævne nogle af højdepunkterne. De opnåede 73,305%. 

Men da klassen var færdig, kom den triste meddelelse, at Nanna og Blue Hors Znickers var blevet diskvalificeret. I det efterfølgende vet-tjek fandt man ganske lidt blod i hestens mund, angiveligt stammende fra et lille sår i munden. Men da der er nultolerance for blod i munden, blev de diskvalificeret. Det var bare øv, øv og atter øv især sammenholdt med, at også Daniel var ude af konkurrencen. 

Tilbage fra den danske trup på oprindeligt fire var så kun Catrine Laudrup-Dufour, som på herlige Mount St. John Freestyle heldigvis reddede den danske ære på stregen ved med et smukt ridt, hvor den dejlige hoppe dog i starten i sin mund bar præg af, at de intimiderende og nye omgivelser var lidt skræmmende, enstemmigt vandt klassen med 81,609%. Som nr. to fulgte tyske Isabell Werth på Wendy de Fontaine med 79,152%. Dinja van Liere, der som de to foranliggende ryttere, havde taget sin OL-hest med, Hermes N.O.P., besatte med lidt afstand tredjepladsen med 76,435%. 

Alle disse negative hændelser betød, at der kun var seks ryttere tilbage til at kæmpe om den store pengepræmie i Grand Prix Kür, der som sædvanlig blev redet søndag formiddag. Utroligt ærgerligt i første række for de ryttere, der forgæves havde begivet sig den lange vej til Stockholm, men så sandelig også for det store faglige publikum og for arrangørerne, som forhåbentlig ikke har mistet lysten til fremover at arrangere en top 10-klasse, som er helt unik i dressurverdenen.