Klik på billederne for at læse billedteksterne.

Tekst: Jytte Lemkow

I disse for dressursporten så trange tider var dette års World Cup-kvalifikation, som traditionen tro bliver afholdt i Boxen i Herning sidst i uge 42, et bevis på, at det fagkyndige publikum nu som før slutter fuldt og helt op om dressurhestene og deres dygtige ryttere. Der var fyldte tribuner ved den afsluttende Kür til musik, og der blev vist dressur af en kvalitet som aldrig før. Og samtidig blev det en fortjent hyldest til det sølvvindende danske hold fra de for nyligt afholdte Olympiske Lege i Paris, hvor kun de færreste havde haft mulighed for at være til stede. En sølvmedalje som snublende nær lige så godt kunne have været af guld. For holdet mødte fuldtalligt op og vel at mærke på deres olympiske heste: Cathrine Laudrup-Dufour med Mount St. John Freestyle, Nanna Skodborg-Merrald med Blue Hors  Zepter, Daniel Bachmann Andersen på Vayron og reserven Nadja Aaboe Sloth med Favour Gersdorf. 

Det blev da også disse fire ryttere, der i Grand Prix’en tog sig af samtlige topplaceringer og i den nævnte rækkefølge bortset fra, at tyske Raphael Netz med Great Escape Camelot lige kilede sig ind på en fjerdeplads i Grand Prix’en. 

Cathrine havde allerede i Paris demonstreret, hvem der ikke kun er Danmarks absolutte toprytter, ved i alle tre klasser at være den bedste dansker, men især ved i holdkonkurrencen, som bliver afholdt i Grand Prix Special, og hvor der desværre ikke var nogen individuel placering, at være bedst af klassens samtlige ca. 60 ryttere og altså verdensbedst. 

Det er ikke kun utroligt heldigt for Cathrine, at familien Zinglersen ved at købe sig ind på Mount St. John Freestyle har muliggjort, at hun kan ride denne vidunderlige hoppe, men det er så sandelig lige så heldigt for den, at den har fået Cathrine på ryggen. Det de to præsterede i Küren i Herning var simpelthen til at få gåsehud af. Hvis nogen tror, at det nødvendigvis er synd at ride heste op til Grand Prix-dressur, så kig lige på ”Free”, som den kaldes blandt venner. Men OK, det er ikke alle Grand Prix-heste i verden, der er lige så talentfulde og heldige som Freestyle, men der var mange blandt de 14 startende heste i Herning, der afspejlede veltilpashed og overskud.

Trods det, der bliver forlangt af Freestyle, er det sværeste, en hest kan præstere, arbejder den med ørene fremme, har næseryggen i eller lidt foran det lodrette plan, og en rolig hale, hvilket alt sammen er tydelige tegn på velbehag, og tøjleforbindelsen kunne lige så godt have været en sytråd, så let ligge hesten i hånden. Hvordan man som rytter kan ride den ene svære øvelse efter den anden med så let en tøjleforbindelse, er mig en gåde. 

Hvis nogen er i tvivl om, hvorledes en rigtig samlet hest skal se ud, så se på Freestyle. Hestens tyngdepunkt er forlagt bagud til naturligt indunder-gribende stærke og tilpas vinklede bagben. De allersværeste øvelser, piaffe og passage, kommer idealet meget tæt, hvis ikke de egentlig er det, og hoppen bevæger sig smidigt og udtryksfuldt i alt, hvad den gør. Deres ridt i Küren blev da også honoreret med stående applaus fra publikum. 

Kürprogrammet var spækket med svære øvelseskombinationer som fx at gå direkte fra en 1 ½ galoppirouette til en piaffepirouette, at gå direkte fra en forbilledlig skridt til en galoppirouette, at bevare takten i en galoppirouette samtidigt med at hesten skulle gøde, ja man kunne blive ved. Og hvor mange tør som Cathrine gjorde at ride 14 fejlfrie changementer for hvert galopspring med én hånd? I Grand Prix’en vandt hun stort med 81,826% og i Küren med hele 88,965%, og det var ikke 1% for meget!

Så man nøje efter, hvem der stod på det tætpakkede Kiss and Cry-podie under Cathrines ridt, var trænerkoryfæet Kyra Kyrklund at finde, og også hun har sin andel i Cathrine og Freestyles bragende succes.

Men også mægtige Vayron med Daniel Bachmann Andersen på ryggen, som i begge World Cup-klasser blev nr. to med henholdsvis 75,978% i Grand Prix, og hele 84,905% i Küren var imponerende og imponerede. Nok er Daniel selv en høj flot rytter, men efterhånden at have fået den 1,92 cm høje hingst i balance og samtidigt at have bevaret dens dejlige store rummelige gangarter er en præstation, som Daniel og hans træner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein fortjener stor ros for. Hingsten har nogle imponerende trav- og galopøgninger, og i Küren var der mange svære øvelseskombinationer, som lykkedes flot. Passagerne er flotte, men piafferne er en svaghed, hvor hesten løfter bagbenene højere end  forbenene og ikke sætter sig tilstrækkeligt og tager vægt. Gad vide, om det lykkes at udbedre den svaghed.

For Nanna Skodborg Merrald blev indsatsen i Herning lidt af en blandt fornøjelse. Hingsten så pragtfuld ud i al sin velplejede magt og vælde. Ja, i det hele taget er det en fryd at se alle disse topheste hvor veltrimmede og muskuløse, de er.  

I Grand Prix’en forløb travprogrammet smukt og fejlfrit, og det samme kunne man stort set sige om piafferne og passagen. Men så indløb der flere fejl i changementerne for hver andet galopspring, og changementerne for hvert galopspring gik helt i vasken. Changementerne blev i det hele taget Blue Hors Zepters akilleshæl ved World Cup i Herning, for de gentog sig i Kürprogrammet, hvor der i et svært disponeret program tilmed indløb yderligere fejl. Her blev resultatet en skuffende syvendeplads med sammenlagt 78,475%. I Grand Prix opnåede de 75,174%, som rakte til en tredjeplads. Godt det var i Herning og ikke Paris, at alle disse fejl indløb. 

Også reserverytteren fra Paris, Nadja Aaboe Sloth med Favour Gersdorf, var til start i Herning, hvor de i Grand Prix’en opnåede en flot femteplads med 72,804%, hvorimod det i Kür blev til en ottendeplads med 78,280%. Her lever parrets sværhedsgrad ikke helt op til de tre danske olympiske deltageres. Generelt kan man også sige, at den 11-årige vallaks samlingsgrad, altså forlægningen af vægt på antrukne bagben, ikke er helt så udtalt som hos de tre holdrytteres heste. 

I alt var Danmark repræsenteret med seks ryttere i World Cup-klasserne i Herning, dvs. næsten halvdelen af de startende ryttere: Foruden de allerede nævnte fire, var det Lone Bang Zindorff som med Tranegaardens Rostov er Kür-spesialist. De opnåede i Kür da også en flot femteplads med 78,775%, hvorimod  Anna Zibrandtsen på Quel Filou med 75,140% besatte 12. pladsen. 

Det ville være synd at sige, at udlandet havde sendt ”det tunge skyts” til Herning. Ingen fra det tyske guldvindende hold i Paris var til start. Men det var Ingrid Klimke, som især har gjort sig positivt bemærket indenfor militarydisciplinen. Hun red den lidt lavstammede First Class, med hvem hun trods et fejlfrit Kür-program kun opnåede en tiendeplads med 75,950%. Patrik Kittel fra Sverige som er en trofast gæst i Herning havde også ladet OL-hesten Touchdown blive hjemme og blev fx nr. 11 i Kür med Zoulmate. 

Men såvel i Grand Prix som i Kür ”sneg” der sig en enkelt udenlandsk rytter ind i topplaceringerne. I Grand Prix var det som allerede nævnt tyske Rhafael Netz med Great Escape Camelot, som trods nogle piaffer, hvor den næsten løfter mere bag end for, blev nr. fire med 73,369%. Og i Kür besatte svenske Maria von Essen med Invoice en flot tredjeplads efter et fejlfrit pænt svært program med højdepunkter i klassisk smukke passager og piaffer. Ikke så underligt, da træneren også her hedder Kyra Kyrklund!