Andreas Helgstrand har allerede opnået mere end de fleste i sin korte dressurkarriere. Nu bliver han hædret af det tyske avlsforbund.
Andreas Helgstrand blev i weekenden hædret af det tyske avlsforbund, Oldenburg Verband.
Helgstrand blev tildelt en fortjenstmedalje i guld for sine flotte resultater. Det gælder blandt andet OL-bronzemedaljen med Blue Hors Don Schufro, der er kåret i Oldenburgforbundet.
Men det er ikke alt. Forbundet lagde også vægt på danskerens fine resultat ved VM for ungheste, hvor han vandt både guld og sølv i 5-års finalen.
Andreas Helgstrand var meget rørt og taknemmelig for den flotte hæder fra forbundets side. Overrækkelsen skete i forbindelse med Paul Schockemöhles hingstefremvisning i Vechta.
MIBA