< Tilbage

Dansk succes ved JBK Horseshow09-10-2010 - 13:32

Prinsesse Nathalie og Digby red næsten ligeså godt som en af verdens bedste ekvipager. Dermed beviser hun endnu engang - efter et forrygende VM - at hun hører til i den absolutte verdenselite.

Af Michelle Bager

Digby viste sig fra sin absolut bedste side i søndagens kür. Til musik fra West Side Story dansede de to næsten til perfektion gennem deres velkendte kür-program. Det resulterede i stående bifald fra publikum og en score fra dommerne på 80,05 %

Dressurens ukronede dronning

Isabell Werth fra Tyskland leverede også et fabelagtigt ridt. Hun kender Satchmo og satsede på at sikre sig sejren. Dommerne honorerede hendes ridt med 81,1%, og med førstepladsen fulgte også en hestetrailer fra Mustang.

Gode danske resultater

Danmark har lige nu flere rigtig gode kort på dressurhånden. Sune Hansen og Blue Hors Romanov fik rigtig lagt deres visitkort ved JBK Horseshow. Romanov og Sune dansede gennem deres program, og den udtryksfulde hingst fik vist sine imponerende gangarter. Deres samarbejde forbedres fra det ene stævne til det andet, og med tanke på EM til næste år, så begynder kombinationen Sune/Romanov at se rigtig interessant ud. Deres gode kür blev honoreret med 74,4%, hvilket rakte til en 5. plads.


Læs mere på Ridehesten.dk eller hos Dansk Ride Forbund. 

< Tilbage