Dressurkonkurrencerne vil strække sig over fire dage fra den 2. til den 9. august 2011.
Af Maria Evald
Tidsplanen for næste års OL er netop blevet offentliggjort. Programmet for dressurkonkurrencerne i Greenwich Park i London ser således ud:
Dag 1: Den 2. august 2011 – hold dressur, første del
Dag 2: Den 3. august 2011 – hold dressur, anden del
Dag 3: Den 7. august 2011 – hold dressur, finale
Dag 4: Den 9. august 2011 – Grand Prix kür
Programmet for paradressur ligger længere fremme på måneden og strækker sig over seks dage fra den 30. august 2011 til den 4. september 2011.
6,6 mio. billetter til salg
Hvis man ønsker at sikre sig en plads på tilskuerrækkerne ved OL, skal man sende sine billetønsker i perioden fra den 15. marts til den 26. april 2011.
Ved at fremsende sine billetønsker i denne periode, har man mulighed for at forhåndsbestille billetterne. Forhåndsbestillingen er dog ingen garanti for, at man får tildelt de ønskede billetter.
Der vil være 6,6 millioner billetter til salg, og efterspørgslen kommer til at overstige antallet af billetter.
Det skriver Dansk Ride Forbund.
Klik her for at komme til den officielle OL-side.