< Tilbage

Dansk 4. plads ved holdkonkurrencen23-08-2013 - 10:35

I et stærkt felt måtte danskerne se sig henvist til placeringen lige uden for medaljerækken.

Af Eva Bundgaard

 

Selv om deltagerfeltet ved dette års EM i Herning bestod af rutinerede kræfter med mange tidligere internationale medaljetagere ved de seneste års mesterskaber, var det håbet, at det danske dressurlandshold ville kunne kæmpe sig til en podieplads.

Efter de to dages konkurrencer var overstået stod det dog klart, at Danmark måtte nøjes med ef ærefuld 4. plads i holdkonkurrencen, ca. 9% efter bronzemedaljen.

I en meget tæt og nervepirrende klasse trak Tyskland det længste strå, og kunne kalde sig europamestre foran Holland, som slog Endland maginalt. Dette til trods for, at engelske Charlotte Dujardin med Valegro satte ny verdensrekord i Grand Prix med en score på 85.942%. 

Danskerne kunne dog glæde sig over, at alle fire ekvipager red sig mellem de 30 bedste, hvilket giver adgang til fredagens Grand Prix Special.

De flotte rammer, som ECCO FEI European Championships 2013 har etableret i Herning får meget ros med på vejen af dressurrytterne, og flere har efter deres starter givet udtryk for, at deres heste befinder sig godt på det store stadion, hvor tilskuerene ikke sidder så tæt på. Også vejret er med arrangementet - den behagelige temperatur omkring de 20 grader og let sol giver ekvipagerne de bedste muligheder for at vise sig fra deres bedste side.

For Hasse Hoffmann var det også en god dag, idet to af hans tre elever, danske Lone Bang Larsen/Fitou L og norske Cathrine Rasmussen/Fernandez begge kvalificerede sig til fredagens klasse.

< Tilbage