Det lykkedes desværre ikke at opnå OL kvalifikation til Rio i 2016 for det danske hold.
Nu må der satses på at tre ryttere kan opnå individuel kvalifikation, så vi på den måde kan stille et hold i stedet for.
Anna Kasprzaks uheld tirsdag betød desværre, at hun ikke har kunnet træne optimalt, og det har lagt ekstra pres på alle deltagerne, og ingen af de danske ekvivpager red op til deres bedste niveau.
Anna Kasprzak sluttede som nr. 18 med 72.986 %, Mikala Münter Gundersen som nr. 27 med 70.729 %, så de er videre til Grand Prix Special på lørdag.
Daniel Bachmann Andersen blev nr. 39 med 68.857 %, og Rikke Svane nr. 46 med 67,686 %.
I holdkonkurrencen vandt Holland guld, Storbrittanien vandt sølv og Tyskland vandt bronze.