Hattrick og vedfærdspris til Kjellerup Sportsrideklub
”Vi er glade og stolte over sejren - det var jo et hattrick til KOOR, og det kan man da absolut ikke klage over. Vi kæmpede lidt med regnvejr og mudder, men det var ens for alle, og ellers var forholdene rigtig gode. For tredje år i træk trak vi startnummer 1, men så sørgede vi bare for at holde den position fra start til slut”, lyder det fra en glad Karen Marie Bruun fra det vindende hold.
De 3 førstplacerede hold modtog flotte pengepræmier sposoreret af Dressurens Venner. Derudover var der rosetter, miss bånd, staldplaketter, sejrsdækkener og gave sponsoreret af INGDAM`s.
Udover sejren var der også glæde og stolthed over, at netop Karen modtog Hestevelfærdsprisen og de DKK 10.000,- der fulgte med prisen.
Hestevelfærdsprisen er en pris, der blev stiftet i 2016 af foreningerne Hestens Værn og Dressurens Venner i samarbejde med firmaet Stelton. Formålet er at udbrede kendskab til hestevelfærd og fokus herpå. Sidste år var det Cathrine Dufour der modtog prisen, og i år havde man så valgt at tildele prisen til Karen Marie Bruun.
Samlet resultat af finalen
Kjellerup Sportsrideklub 422,764
Thorup Sportsrideklub 413,325
Ertebjerggårs Sports Rideklub 410,002
Gråsten Rideklub af 2004 404,52
Sportsrideklubben Thisted 326,666
Vinderne fra Kjellerup Sportsrideklub
Karen Marie Bruun/Vimogårdens Ricardo
Marie Dige Søgåaard/Svalegårds Alanya
Jane Katholm/QB Rodgers
Olivia Bülow/Kenny Rogers
Thorup Sportsrideklub på andenpladsen
Lisbeth Østergaard/Uniqhors Delux
Bertha Schioldan Lund/Waikiki
Line Marianne Bach Meier/Sabine-Høm
Signe Brix Christensen/Superman
Ertebjerggård Sports Rideklub på tredjepladsen
Marie Rune/Zachroyal G
Julie Lindgren-Christensen/Zeaball Diawind
Jannie Surrow Hedegaard/Stald-Majbøl’s Sungard
Michelle Werge Frandsen/Solero Landtinus af Nørbo
Finalens Afvikling
To ryttere fra holdet rider LA2 og to ryttere rider LA5. Rytterne skal ride det samme program både lørdag og søndag. De tre bedste resultater fra holdet tæller, og holdets resultat fra lørdag og søndag lægges sammen og afgør det endelige resultat for finalen.
Om Dressurens Venner Cup
Dressurens Venner Cup er en landsdækkende turnering i dressur for klubhold, der afvikles over seks kvalifikationsrunder og en finale. Kvalifikationsrunderne fordeles således, der afholdes to runder på Sjælland, en på Fyn og tre i Jylland i perioden april til august. Cuppen er åben for heste der ikke har startet højere end sværhedsgrad 2, og ryttere der ikke har startet højere end sværhedsgrad 3 til A-, B- eller C-stævner i kvalifikationsperioden. På den måde henvender turneringen sig til de fleste dressurryttere rundt omkring i de danske klubber.
Om Dressurens Venner
Foreningens formål er at fremme en visionær udvikling af dansk dressursport med henblik på at højne kendskabet og det faglige niveau. Dressurens Venner tilstræber at sætte fokus på dressurridning, at støtte dressursporten, at have opmærksomhed på talentudvikling og give dressuroplevelser af højt niveau.
Kilde: DRF, Susie Juhl