Læs Jytte Lemkov betragtninger om EM i Rotterdam.
Af Jytte Lemkow
Var der nogle, der troede, at dressur var kedeligt? Så må de efter præstationerne og resultaterne ved EM i dressur i Rotterdam tro om igen. Spænding, mikroskopiske marginaler og dramatik blev betegnende for ikke mindst holdkonkurrencen i Grand Prix. Den var for Danmark ikke kun en styrkekamp med de øvrige 14 nationer, men i endnu højere grad en kamp om at kvalificere holdet til OL i Tokyo næste år. Den blev, som det vil være de fleste bekendt, opnået sammen med Irland og Portugal, og nu kan rytterne i fred og ro forberede sig til den store opgave om mindre end et år.
Danmark havde en sølvmedalje at forsvare fra EM 2017 i Göteborg, og Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack gjorde deres til, at det skulle blive til en gentagelse. Med et stort set fejlfrit ridt og med sædvanlige elegante fremtoning og hestens dejlige smidige måde at bevæge sig på, opnåede de med 78,665% en flot femteplads med pladscifre fra de syv dommere spændende fra to til 11. Havde Cathrine Dufour med Atterupgaards Cassidy ikke været så uheldig at skulle ride i styrtende regn, som må have generet både hest og rytter gevaldigt, så havde den placering måske igen været i hus. Men som sagt var klassen fuld af dramatik. Cathrine, som havde en stor dobbeltfejl i de 15 changementer for hvert spring og for få trin i den sidste piaffe opnåede 77,143%, hvilket betød en ottendeplads med pladscifre fra tre til 13.
Det tyske hold betående af Jessica von Bredow-Werndl/TSF Dalera BB, Dorothee Schneider/Showtime FRH, Sönke Rohtenberger/Cosmo og sidst men ikke mindst verdens med afstand mest vindende dressurrytter, Isabell Werth/Bella Rose, var både storfavoritter og vandt så mageligt som med 14, 892% foran nr. to. Det taler om deres overlegenhed, når de næste fire hold samlet kun lå 1,699% fra hinanden.
Holdet fra Storbritannien havde, især efter den regerende olympiske mester Charlotte Dujardin på hendes nye hest Mount St. John Freestyle havde været på banen som næstsidste rytter, en sikker position som nummer to. Derimod var der en drabelig kamp på brøkdele af point mellem Danmark, Holland og Sverige. Den blev først blev afgjort, da Svenske Patrick Kittel på Well Done de la Roche og Hollands tidligere verdensmester Edward Gal som sidste rytter på Blue Hors Zack-sønnen Glock’s Zonick N.O.P. havde afsluttet deres ridt. Desværre betød det, at både Holland og Sverige lige kneb sig ind foran Danmark. Det helt store drama begyndte så, da resultattavlen pludselig forviste Briterne til fjerdepladsen og Sverige rykkede op som nr. tre. Det viste sig, at Charlotte Dujardins hest i efterkontrollen havde lidt blod på venstre flanke, (herom mere andet sted) og derfor blev diskvalificeret. Hun havde med 81,219% præsteret dagens næstbedste resultat på den kun 10 årige hoppe kun slået af Isabell Werth og Bella Rose.
Grand Prix Special: Ny dag, ny konkurrence
Af Grand Prix'ens 69 startende gik, som det er praksis, de 30 bedste videre til Grand Prix Special. Det betød også, at alle fire danske ryttere var videre, idet Anders Dahl med Fidelio van het Bloomenhof med stor dommerenighed var blevet nr. 21 med 72,733% og Agnete Kirk Thingaard med JoJo Az ganske tæt derefter med 72,671% var blevet nr. 23.
Rytterne er delt op i grupper af 10, indenfor hvilke der trækkes lod om startordenen, begyndende med den svageste gruppe først. Bortset fra nationale interesser er det først i gruppe to, det for alvor bliver interessant hvad topplaceringerne angår, for i gruppe tre at blive den rene dramatik, og i dette tilfælde dressur på et plan som det vel næppe er set før.
Men én hest skilte sig ud i gruppe et, og da den var danskavlet, skal den nævnes her. Det var finske 11-årige Rossetti e. Romanof/Mid-West Ibi-light, som gjorde sig positivt bemærket med en dejlig smidig trav, meget øvelsesstærk, en flot passage, aktive men lidt understillede piaffer og nydeligt redet af sin store rytter Henri Rouste, som er bosiddende i Tyskland og som har en fortid som elev hos Kyra Kyrklund. Hun hjælper i dag også både Cathrine Dufour og Anders Dahl. Rossetti opnåede 75,228%, sluttede på en 15. plads og kom dermed med i finalen.
Storfavoritter var naturligvis de tyske ryttere, nu hvor den eneste, der ud fra Grand Prix-præstationen at dømme, kunne havet truet dem, Charlotte Dujardin, var ude af billedet. Da Isabell Werth næsten har patent på at vinde med sin kolossale rutine og eminente evne til at koncentrere sig inde på banen og dommernes næsegrusende respekt ikke at forglemme, var det hende, der skulle slås, hvis man ville have en guldmedalje.
Det havde den ”svageste” af de tyske ryttere Jessica von Bredow-Werndl med Dalera som den første sat sig for. Grand Prix Special, som er et udmarvende program for hestene, afslører også i den grad en hests smidighed og ridelighed i fx i de svære overgange: Passage - fri trav - passage, og i øvelseskombinationen på midterlinien: galoppirouette - ni changementer for hvert galopspring og igen en galoppirouette. Desuden gives der hele otte gange en karakter for passage, så den hest, der ikke mestrer denne øvelse, har et reelt handicap.
Efter en del ridt, hvor man havde set, hvor svært et Grand Prix Special-program er, var det så velgørende som sidste startende i gruppe to at se Jessica og Dalera. Som alle fire tyske heste arbejder den elastisk, er gennemsmidig, løsgjort, let på tøjlen, ingen tegn på stress og med en dejlig rolige hale. Nu begyndte nydelsen for alvor!
Kl. 20.50, altså i elektrisk lys, kom som nr. 24 så Cathrine Dufour og A. Cassidy på banen. Det er længe siden, den nu 16-årige vallak har præsenteret sig så frisk og letgående. Cathrine havde fuld fokus og fuld kontrol, og den ene smukke øvelse efter den anden blev absolveret med stor sikkerhed og kunnen. Selv de øgede gangarter blev redet med fuld satsning. Det var bare en nydelse at se på. Bortset fra en minimal taktforstyrrelse i anden piaffe forløb programmet totalt fejlfrit, og der blev høstet masser af ottetaller og mange nitaller. Ja, nogle enkelte titaller fandt dommerne også frem. Bl.a. fik Cathrine for slutkarakteren for rytterens opstilling og indvirkning 5x9 og 2x10. Og så er hun bare 27 år. Det er bare så imponerende, og så tilmed på en hest med hvem hun er gået hele vejen fra junior, young rider og U25 til senior. Da klassen var færdig, skulle de opnåede 81,337% vise sig at række til en bronzemedalje. Samme flotte resultat som ved EM i 2017, men denne gang i endnu sværere konkurrence. Kæmpe tillykke til Cathrine og Cassidy som på allersmukkeste vis er med til at bringe Danmark på dressurens verdenskort.
Den ære deler Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack også, men med start som klassens sidste par, levede de desværre ikke op til forventningerne. Efter et flot travprogram med flotte passager nægtede den 15-årige elitehingst næsten at piaffere, hvilket også gik ud over overgangen ud i passage, og heller ikke den anden piaffe samt overgang blev meget bedre. Det kostede på pointkontoen, og da der yderligere indløb fejl i de ni changementer for hvert galopspring mellem galoppirouetterne, var Daniel og Zack ude af medaljerækken og måtte tage sig til takke med en 10. plads og 77,234 %.
Ikke at leve op til forventningerne kom også til at gælde for tyske Sönke Rotenberger på den herlige hollandskfødte 12-årige Cosmo. Dette par var på papiret inden konkurrencerne i Rotterdam Isabell Werth og Bella Roses største udfordrer. I Grand Prix'en sluttede de på en tredjeplads. I Special'en indløb der den ene changementfejl efter den anden, plus at rytteren ikke turde ride for fuld power. Det kostede, og Sönke måtte tage sig til takke med en skuffende sjetteplads og 78,116%, hvilket jo stadig er er flot resultat. Men det var den svageste tyske præstation. Og da kun hvert land må have tre ryttere med i Kür-finalen, får vi ham ikke at se der. At ride Kür er ellers hans speciale. Ærgerligt at endnu en toprytter falder ud, når der kæmpes om den mest prestigefyldte titel.
Tyske Dorothee Schneider og Showtime var i Grand Prix'en blevet nr. to efter Isabell Werth. Showtime har haft en lang skadespause, hvor man frygtede, at den ikke kom tilbage i sporten. Efter det, den viste i Grand Prix Special, kunne man konstatere, at den aldrig har gået bedre. Den var indbegrebet af smidighed og lethed med et vidunderligt travprogram med passager. der høstede titaller på stribe. Kun changementserierne er ikke så betagende, og der indløb en lille fejl i de ni ettere. Resultatet blev 85,456%, som skulle overgås af Bella Rose, hvis Isabell Werth som sædvanligt skulle stå øverst på podiet.
Under Isabells ridt, hvis karakterer hele tiden blev vist i forhold til den førende hests, altså Showtimes, skiftedes de to heste til at føre. Bella Rose hænger ikke sammen i de frie traver, der er med for meget forbensspjæt. Her er Showtimes langt mere korrekte og flotte. Også Bella Roses changementserier er moderate. Men når det gælder øvelserne passage, piaffe og overgangene, høstes der næsten udelukkende 10-taller, lige som det var tilfældet for rytterens opstilling og indvirkning. Resultat: 86,520% og dermed kunne Isabell Werth med synlig jubel hænge sin ottende individuelle guldmedalje ved et europamesterskab om halsen. Dorothee Schneider var ovenud lykkelig for sin medalje af sølv, som var hendes første individuelle medalje overhovedet.
Men sejren var ikke enstemmig. De to kortsidedommere ved F og K, som kun sættes ind ved store officielle mesterskaber, havde faktisk Showtime først. Mon de så, hvad jeg så? At nok er Bella Rose lidt lang i kroppen, men jeg så den med en lidt for lang silhuet i det hele taget. Den er ikke så sat og så sænket bagtil, som den ideelle klassiske profil kræver. Men super præstation trods alt og fantastisk redet.
Som et lille kuriosum startede søn og far umiddelbart efter hinanden sidst i klassen, nemlig Edward Gals 11-årige hingst Glock’s Zonic, og som allerede nævnt, Blue hors Zack. Det blev sønnen, der med 77,994% og en ottendeplads trak det længste strå. Også hos denne hingst var og er det piafferne, der er svagheden. Zack kan piaffere flot, når det lykkes. Det kan G.’s Zonic ikke. Den udviser en ”toucheringspiaffe”, hvor bagbenene ikke er antrukne og løftes højere end forbenene. Til gengæld viste den sammen med Showtime og svenske Therese Nielshagens Dante Weltino klassens flotteste frie traver med hvælvede rygge, super energi både af for- og bagben og med den frihed fortil, der overhovedet tillader den store korrekte bevægelse.
Det var en helt fantastisk kamp om medaljerne. Selv når man kun kunne se præstationerne på FEI.TV. Hvordan har det så ikke været, hvis man var der i virkeligheden?
På lørdag kl. 15.00 går det løs igen med Grand Prix Kür for de 15 bedste. Kig med hvis I har muligheden. Kryds tommelfingre for Daniel og Cathrine, der begge starter i den sværeste halvdel henholdsvis kl. 16.40 og 17.20. Det kan igen kun blive en dressuroplevelse af de sjældne, og det store spørgsmål er, om der igen kommer en dansk rytter på podiet?
Grundet sygdom har Jytte Lemkow været forhindret i at rejse til Rotterdam som først planlagt. Klummen her er derfor skrevet på baggrund af, hvad FEI.TV har vist.