Kan man blive “høj“ af at se på dressur? Det kommer naturligvis an på, hvem “man“ er, hvilke forudsætninger “man” har, og hvor dybt ens kendskab til dressursporten stikker. Men svaret er ja, og især når man som publikum sidder så tæt på det, der sker, som man gør ved indendørs stævner, og som man gjorde under FEIs World Cup-kvalifikation i Herning 2019.

Jeg, og mange med mig, forlod Jyske Bank Boxen efter at have set lørdagens Blue Hors Grand Prix og søndagens ECCO Grand Prix Kür med en fornemmelse af at have set dressur på allerhøjeste niveau, Dressur hvor nogle af rytterne I de sværeste af alle dressurprogrammer red med en lethed og med et samspil mellem hest og rytter, som om svær dressur er det nemmeste i verden. Disse betragtninger gjaldt ikke mindst vinderen af begge klasser, Cathrine Dufour med Bohemian. Såvel i den indledende og kvalificerende Grand Prix samt i den egentlige kvalifikation til finalen i Las Vegas den 16. og 17. april 2020, Grand Prix Kür, satte parret ikke kun ny personlig rekord, men distancerede konkurrenterne på en måde, som det på det niveau kun sjældent sker.

Man kneb sig lidt i armen. Er det virkelig en kun 27-årig dansk rytter, der nu på en kun niårig hest har opnået point, som kun ganske få på verdensplan har? Er det virkelig muligt, at en hest, som ikke er udstyret med kæmpe spektakulære gangarter, men med tre naturlige og rene gangarter, kan nå så vidt blot gennem den rette træning, det rette sind og en super dygtig rytter, der rider med så diskrete hjælpere? Er det muligt at gennemride svære programmer, uden at hesten er spændt og arbejder med en rolig hale trods øvelsernes sværhedsgrad? Og kan passage rides så taktfast og udtryksfuldt med så megen lethed? Kan overgangene til og fra piaffe forløbe så direkte og ubesværet? Og kan det se så let ud at få hesten til at piaffere på stedet, uden at den sætter sig for meget eller for lidt, og uden at den bliver hektisk og ikke understillet hverken med bag- eller forben? Selv den ridetekniske svære øvelse, galoppirouetter, blev udført temmelig centreret, ubesværet og springende. Og det allermest imponerende; hvordan tør man ride så svære programmer på så ung en hest med så let en kontakt på bidet, og hvor hesten kvitterer med en lukket og let skummende mund?

I Grand Prix’en, hvor Cathrine opnåede 83,022 %, lykkedes alt bedst, hvorimod der i den svære Kür var et par små ubetydelige skønhedsfejl. Men præstationen var stadig imponerende og blev honoreret med hele 88,190 %. Som i Grand Prix’en var dommerne helt enige om at have Cathrine som vinder. En klækkelig pengepræmie og en Mustang-trailer blev den mere kontante belønning for de flotte resultater.  

For sidste års vinder af World Cup-kvalifikationen i Herning, Daniel Bachmann Andersen på den stadig billedskønne elitehingst Blue Hors Zack, som ligger som nr. 6 på FEI’s verdensrangliste, blev dette års indsast lidt af en nedtur trods smukke travprogrammer i begge klasser. Der indløb for mange fejl, taktforstyrrelser i passage, og ind imellem lidt uvillige piaffer. Især i den svært anlagte Kür virkede hingsten lidt uoplagt. Det blev til en femteplads i begge klasser med henholdsvis 74,739 % og 80,458 %.

Til gengæld fik Daniel oprejsning i de to 3* CDI-klasser, Grand Prix og Grand Prix Special, hvor han red staldkammeraten Blue Hors Don Olymbrio. Med denne lidt kompakte hingst, som egentlg ikke er stor nok til Daniel med hans lange ben, vandt han begge klasser helt overlegent med henholdsvis 78,043 % og 79,702 %, og viste sig dermed at være helt i særklasse. Blue Hors Don Olymbrio har flere gange vist, at han præstationsmæssigt er Blue Hors Zacks ligemand eller endog bedre, så Daniel er stadig godt ridende med disse to hingste. Men hvornår ser vi Blue Hors Zepter igen?

For det tredje danske par, Agnete Kirk Thinggaard og 16-årige Jojo AZ, blev starterne i World Cup-klasserne blandet med stort vemod. Netop disse klasser var blevet udsete til at skulle være Jojos sidste som aktiv dressurhest. Det er en hest, som Agnete har haft utrolig stor glæde af, og som bragte hende tilbage til dressursportens top efter barnefødsler og uddannelse. Jojo var bl.a. med til at sikre Danmark en sølvmedalje for hold ved EM i Gøteborg i 2017, og til for Agnete at få den oplevelse, det er, at blive OL-deltager, som det var tilfældet i Rio de Janeiro i 2016. Stor stabilitet og sikkerhed i øvelserne, også piaffe og de dertilhørende overgange, har altid været vallakkens styrke, hvorimod det har knebet lidt med tilstrækkelig aktivitet i dens bagben. Det blev til en ottendeplads i Grand Prix med 72,609 % og til en syvendeplads i Grand Prix Kür med 77,630 %.

Den rytter, der i begge klasser kom Cathrine nærmest, var tyske Benjamin Werndl, bror til Jessica, som for nylig vandt individuel bronze samt guld for hold ved EM i Rotterdam. Han er relativ ny i dressur på internationalt topplan og har i den 15-årige Daily Miroslav e. Damon Hill en hest, hvis frie skridt må siges at komme idealet tæt, og derfor også opnår indtil flere titaller: Skridten er stor og rummelig, og bevægelsen går sjældent flot igennem hele hestens krop. Til gengæld mangler dens piaffer takt, løft og udtryk, og selvom der i Küren, som han red og fulgte til dejlig musik, indløb nogle forbedrede piaffetrin, så er det svært at tro på, at denne øvelse virkelig kan forbedres væsentligt hestens alder taget i betragtning. Det blev til henholdsvis 77,239 % i Grand Prix og 84,545 % i Kür.

Ingen anden nation end Danmark stillede med deres allerbedste ryttere. Derfor måtte publikum i år også undvære Isabell Wehrt, som har været en skattet gæst ved mange af World Cup-stævnerne gennem årene. Men heldigvis kom fjerdemanden på det tyske EM-hold, Helen Langehanenberg, som er en utrolig rutineret rytter med utallige meritter bag sig. Sammen med den nu 15-årige hingst Damsey havde hun fundet vej til Herning, og det blev kronet med to tredjepladser med stor stabilitet og stor øvelsessikkerhed også i de allersværeste øvelser. Dog var sidebevægelserne i trav lidt svage, for ikke at sige ikke helt rentaktede, til gengæld har hingsten en super fri skridt. De opnåede henholdsvis 75,761 % og 83,360 %. I alt startede 18 ryttere fra otte nationer i Grand Prixen, hvoraf de 15 gik videre til finale – Grand Prix Küren til musik.