< Tilbage

Julehilsen fra Dressurens Venner17-12-2019 - 11:15

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et lykkebringende nytår med stor tak til sponsorer og medlemmer for venlig støtte til dansk dressursport.

2019 går på hæld og i den anledning vil bestyrelsen i Dressurens Venner gerne ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. En særlig tak til vores sponsorer og medlemmer, som gør det muligt for Dressurens Venner fortsat at støtte dansk dressursport på alle niveauer.

 

Dressurens Venner har igen i år haft fornøjelsen af at kunne bakke op om dansk dressursport ved at støtte blandt andet Equitour Aalborg og Equitour DM, Dressurens Venner Cup, internationalt parastævne på Blue Hors, Aalborg Dressage Event, Hillerød Horse Show, Lis Hartels Mindepris, Rid Bedre TV, transport til EM for Junior og Young Rider, Nordic-Baltic Championship på Vilhelmsborg og World Cup i Herning.

 

I juni havde Dressurens Venner igen den glæde at kunne uddele Lis Hartels Mindepris, som hvert år går til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for dansk dressur. I år gik prisen til dressurrytter Cathrine Dufour, som med sin jernvilje og sit store talent og hårde arbejde er en fremragende repræsentant for dansk dressursport i både ind- og udland.

 

Dressurens Venner har i 2019 også øget sin tilstedeværelse på sociale medier og de sociale kanaler tæller nu foruden en Facebook-side også en Instagram-profil. Desuden har Dressurens Venner i sommeren 2019 tilknyttet den erfarne hestesportsjournalist Jytte Lemkow som fast skribent. Jytte Lemkow har indtil nu skrevet om CHIO Aachen, EM i Rotterdam, World Cup i Herning og Sweden International Horse Show.

 

Dressurens Venner ser frem til også i 2020 at bakke op om dansk dressursport, som går et spændende år i møde med OL og PL i Tokyo som højdepunkterne.

 

Glædelig jul og godt nytår!

< Tilbage