Tekst og fotos af Jytte Lemkow. Klik på billederne for at forstørre dem og læse billedtekster.

Hvad er forskellen på kunnen og kunst? Inden for dressursporten kan det betegnes som kunst, når hest og rytter er en symbiose – danner en harmonisk enhed. Når hesten uden synlig anstrengelse med affjedrende og bløde bevægelser udfører selv de sværeste øvelser med lethed og ynde, og alle de tekniske krav bliver vist med den største lethed. Og når man næsten ikke kan se hvorledes rytteren kommunikerer med hesten.

Netop den oplevelse kunne Cathrine Dufour og 10-årige Bohemian i allerhøjeste grad formidle, både i den indledende Grand Prix som de overlegent vandt, og i selve World Cup-kvalifikationen som blev en tæt kamp med verdensetteren – tyske Isabell Werth.

I ingen af klasserne indløb der fejl – det er fantastisk. Og hesten bliver redet i en ”sytråd”. Men trods alt det positive er der plads til en lille forbedring, nemlig at få hestens næseryg lidt længere frem i en del af øvelserne.

Trods problemer i Grand Prix’en, og selv om parret Isabell Werth – verdensetteren og dressursportens nestor – og 14-årige Emilo ikke ligefrem kan sammenlignes med en balletdanser, så er der ikke mange, der som Isabell Werth med super koncentration kan sætte al sin kunnen ind i forsøget på, som så ofte før, at vinde. Og hendes præstation i Küren var også ridekunst på højeste plan – deres robusthed til trods.

Cathrine Dufour og Bohemian har ikke startet siden det 5* internationale dressurstævne i Herning i marts, som de forlod som sejrherrer. Trods den lange stævnepause var de på Vilhelmsborg i storform og vandt efter et fejlfrit ridt i den indledende Blue Hors Grand Prix så sikkert som med 83,435% foran Isabell Werth, der havde tydelige problemer med Emilio. De opnåede 77,978% og en andeplads.

Det er fantastisk, at Cathrine Dufour med sine kun 28 år med sejr efter sejr cementerer sin position som hørende til i den absolutte verdenselite. Tænk hvad det betyder for dansk dressursport at have en sådan rytter og for de unge et sådant forbillede.

I ECCO Grand Prix Kür – den egentlige World Cup-kvalifikation – var der anderledes kamp mellem Cathrine Dufour og Isabell Werth, der red som sidste rytter i klassen. Som tilskuer var det svært at se, hvem der var bedst. Også Isabell Werth red fejlfrit i Küren – næsten.

Det var dog klart, at Isabell Werth havde den sværeste Kür af de to, med meget svære og veludførte øvelseskombinationer og med meget flot musik, der blev fulgt på sekundet. Hun startede blandt andet i passage, det gør nu de fleste, men lige derefter fulgte en super hel piruette i piaffe med bagbenene som lastbærer og som det drejende punkt. Ikke noget med en blid start her!

Man kan som tilskuer forholde sig til kvaliteten af de tekniske øvelser – også i en Kür. De er nøje defineret. Men det er straks sværere med de fem kunstneriske karakterer:

Takt, energi og elasticitet (spændstighed).

Harmoni mellem hest og rytter.

Koreografi. Udnyttelse af banen. Opfindsomhed.

Sværhedsgrad. Veldisponerede chancer (risici).

Valg af musik. Udnyttelse og fortolkning af musikken.

Disse fem karakterer tæller samlet lige så meget som hele den tekniske del, og beror i høj grad på den enkelte dommers skøn, musikalitet og sans for koreografi m.m.

Havde der blandt toprytterne været en ”Prix d’élegance”, så måtte den individuelle bronzemedaljetager fra EM i 2019, tyske Jessica Von Bredow-Werndl, have været favorit. Hun er bedårende. Hesten Zaire-E er bedårende, og det, de præsterede, var bare så smukt og harmonisk. De besatte også tredjepladsen i begge klasser.

Men havde Carina Cassøe Krüth som de tyske kvinder haft høj hat på, ville hun have været en stærk udfordrer til Jessica Von Bredow-Werndl hvad elegance angik. Den superelegante hoppe Heiline’s Danciera er virkelig en dressurhestenes ballerina. Der var kommet mere ro på hoppen sammenlignet med DM i september, og det klædte den. Og den kolossalt svære øvelseskombination, som vi så for første gang i Küren ved DM: Dobbelt galoppirouette fulgt af ni changementer for hvert andet galopspring på en flad slangelinie, som går direkte over i 21 changementer for hvert galopspring på en halvcirkel ved kortsiden, som igen bliver direkte afløst af ni to’ere og halvanden galoppiruette lykkedes denne gang uden fejl. Sikken en kraftpræstation, og hoppen er kun ni år! Skal vi ikke fremover kalde denne unikke øvelseskombination for ”Carina Special” – det fylder for meget at udpensle den hver gang! Carina og ”Dance” opnåede superflotte 84,455% – fantastisk og fortjent. De red sig direkte ind på højt internationalt niveau.

Normalt forbinder man måske ikke nødvendigvis kunst med Andreas Helgstrands måde at ride på, men snarere med ambitioner og sejrsvilje. Men hans ridt i Grand Prix Special (som var sponsoreret af ham selv!) på den tidligere russiskejede Fuhur, som i dag ejes af Anna Kasprzak, satte ham på listen over kunst. Der var en sådan harmoni de to imellem. Ingen overdrivelser, ingen øvelsesfejl, og hesten stod fint fortil. De brillerede især i glansøvelserne piaffe og passage og disses overgange. Jo, han har ikke glemt at ride, den gode Andreas, i de 10 år han har bygget sit imponerende imperium Helgstrand Dressage op. Anna Kasprzak er gravid, og Andreas Helgstrand besluttede efter sigende med ganske kort varsel at starte hesten på Vilhelmsborg. Det må man ikke sige, men jeg gør det alligevel: Hans ridt på Fuhur var mere harmonisk end hans to ridt på Fiontini. Denne var en fantastisk unghest, men dressur på højeste  plan synes ikke at falde den helt så let. Det vidner den evigt og forstyrrende piskende hale blandt andet om.

Og nu bliver det kontroversielt.

Dennis Fisker, landstræneren for både pony-, junior- og ungrytterne i dressur, red sig ind på min liste over kunst, selv om det kun blev til en femteplads med 70,809% i den 3* Grand Prix Special. Der var i denne klasse et samspil mellem hest og rytter, som var helt unik. Og de var begge i balance, hver for sig og sammen. Dennis sidder forbilledligt smukt, og hesten stod flot fortil. Der var en ro og harmoni imellem dem, men samtidig stor dynamik i hesten. Galoppiruetterne var med for få spring, og piafferne havde ikke samme kvalitet som passagen. Og ja, denne er speciel. Den er med kolossalt udtryk og aktion både for og bag, men forbenene laver et lille ekstra spjæt – og det er ikke efter bogen. Men Blue Hors Martiné havde samme passage, og den jublede titusinder af tilskuer over, da Andreas Helgstrand vandt bronze ved VM i Aachen i 2006. Dennis er et godt forbillede for sine mange unge ryttere. Sid som ham – og rid som ham!

At Tyskland sendte tre af sine allerbedste ryttere – dog ikke på deres allerbedste heste. At blandt andet svenske Patrik Kittel og Antonia Rammel var kommet fra Sverige. At Patrik Kittel havde sin australske kone Lyndal Oatley med, der red i den 3* Grand Prix-afdeling. At østrigske Victoria Max-Theurer med Abegglen kom, så og sejrede i den 3* Grand Prix, som var sponsoreret af Dressurens Venner. At yderligere nogle hollændere og en finne var til start, var i høj grad med til at gøre stævnet på Vilhelmsborg internationalt og give det en ekstra dimension.

Bortset fra de to vigtigste klasser, som Cathrine Dufour jo vandt, var det de udenlandske ryttere, der tog sig af resten, og det var især tyske Helen Langehanenberg. I Lille tur: St. Georg og Intermediaire 1, vandt hun på DV-hoppen Straight Horse Ascenzione e. Blue Hors Zack, og i den 3* Grand Prix Special på Annabelle. I World Cup-klasserne startede hun den nu 18-årige hingst Damsey med en sjetteplads i Küren. Med den havde hun et mærkeligt uheld i Grand Prix’en. I den anden piaffe trådte hingsten voldsomt tilbage givende lyd fra sig som om noget gjorde vanvittigt ondt. Helen Langehanenberg forsatte, og der indløb ikke flere uheld. Det kostede, og hun havnede i det slagne felt. Selv om hun er en lille og spinkel rytter, er hun stærk. Om søndagen red hun tre klasser på de tre forskellige heste og vandt altså de to. Det må have været en trøst for uheldet i Grand Prix.

Også danske Lone Bang med Bakkelys Onandt var ude for noget dramatisk. Næsten da hendes flotte Kür var slut, hvor hun havde redet flot på sekundet til musikken, begyndte publikum at klappe. Hesten blev så forskrækket, at den vendte om, stejlede og var rigtig bange. Heldigvis bestemte dommerne sig for ikke at straffe det, da det skyldtes udefrakommende støj. Lone sluttede på en syvendeplads med flotte 80,055% og tilskuerne blev indtrængende bedt om ikke at klappe før end rytterne havde afsluttet deres ridt.

Flot at arrangørerne bestående af en kombination af Dansk Varmblod, Dansk Ride Forbund og Equitour Denmark turde flytte stævnet til Vilhelmsborg i stedet for helt at aflyse. World Cup-stævnet var berammet til at skulle have været afholdt i Jyske Bank Boxen i Herning. På Vilhelmsborg havde man de fornødne faciliteter, når der nu kun måtte være et begrænset antal tilskuere. De fik til gengæld megen super sport at se. Både Zibrasport, FEI TV og sågar DR2 bragte digitalt fra samtlige eller nogle af klasserne, så også alle, der gerne ville have været der, men ikke måtte, kunne få glæde af de mange rigtig gode rytterpræstationer.