Af Louise Wium Gotthardt

2020 blev for dansk dressur som for så meget andet langt fra, hvad vi havde forventet. Hver søndag i advent vil Dressurens Venner bringe et interview med en person, der har gjort sig bemærket i dansk dressur og spørge: Hvilke forventninger havde du til 2020 for et år siden, og hvordan adskiller de sig fra nu? Anden søndag i advent taler vi med PL-rytter og dobbelt VM-guldvinder i paradressur Stinna Tange.

I slutningen af 2019 lå der en stor opgave foran paradressurrytter Stinna Tange. Hun havde pensioneret sin tophest, Smarties, efter makkerparret blandt mange andre meritter havde vundet guld to gange til VM i 2018, var blevet europamester i 2017 og vundet bronze til Paralympiske Lege i Rio de Janeiro i 2016. Hun skulle nu finde melodien med sin nye hest, Blue Hors Soletto, i daglig tale “Solle”. Fristen for at lykkes var i første omgang PL i august 2020.

“Mine tanker for et år siden var, at det bliver et utrolig hårdt år. Jeg følte mig ikke klar, Soletto var ikke særlig gammel og lidt for uerfaren til at skulle forberede sig til PL. Men jeg vidste også, at hvis jeg lagde mig i selen, kunne det lade sig gøre,” siger Stinna om samarbejdet med den nu seksårige vallak.

I slutningen af 2019 havde Soletto fået lavet en ny sadel, som Stinna red med, men nyerhvervelsen var langt fra fremmende for samarbejdet.

“Han kunne virkelig ikke lide den nye sadel, og det tog os lang tid, før vi fandt ud af, at det var sadlen, der ikke fungerede, for jeg kunne ikke forstå, hvad jeg gjorde forkert. Og da vi så fik den gamle sadel tilbage i februar, havde vi spildt to “dyre” måneder på at ride med den nye,” fortæller Stinna.

Det var planen, at hun og Soletto skulle ride CPEDI3* Parastævne på Blue Hors i midten af marts som led i forberedelserne til de paralympiske lege, men stævnet blev som bekendt aflyst på grund af Covid-19. Da aflysningen var en realitet, var det dog ikke skuffelse, der fyldte hos Stinna.

“Det er lidt forbudt at sige, men det passede mig faktisk rigtig godt. På det her tidspunkt var jeg præget af, at det havde været en lidt svær tid, fordi jeg skulle lære at håndtere så meget power og kvalitet, som Soletto havde. Det var en helt ny opgave for mig, og der var meget, jeg stadig skulle lære, så det var faktisk fint for mig, at det hele blev aflyst,” siger Stinna om aflysningerne af stævner både nationalt og internationalt.

I en sygdomsperiode på to uger, hvor PL imens blev rykket et år frem, fik Stinna lejlighed til at tænke over, hvad fremtiden skulle indebære for hende og Soletto. Da hun var rask igen, vendte Stinna tilbage i sadlen til en ny virkelighed.

“Nu skulle vi pludselig ikke stresse frem mod noget, der var en lille smule urealistisk. Derfor besluttede jeg, at det var tid til, at der skulle nye metoder i brug, og jeg valgte derfor at skifte træner,” siger Stinna, som nu samarbejder med Pernille Sellberg.

“For at lykkes, krævede det en anden måde at håndtere tingene på. Jeg havde brug for nogle andre hjælpemidler, for at Soletto kunne forstå mig. Han er blevet redet på en meget traditionel måde, som om den, der skulle ride ham, havde ben. Men Pernille har nu lært ham, at når man siger en bestemt lyd, så skal han skridte, og når man siger en anden lyd, så er det trav. Og jeg har fået en både afspændt og afslappet hest af det, og samarbejdet med Pernille har været den bedste beslutning,” siger Stinna.

Miljøtræning er ligeledes en stor del af at uddanne en hest til paradressur, så det er der også blevet lagt stor vægt på i træningen, hvor der er blevet viftet med flag og presenninger og truttet i båthorn, så Soletto er tilvant, den dag Stinna skal ride stævner på ham.

"Vi skal forberede Soletto bedst muligt til stævnerne, så han er tryg ved uvante situationer og har selvtillid, når vi rider ind på banen. Samtidig er det også vigtigt, at jeg ved, at jeg kan stole på ham, og at han ikke bliver bange for omgivelserne. Så vi har forberedt os godt, og der er sket en stor forskel, og det har også givet mig noget selvtillid.”

De fleste ryttere, der har prøvet at at gå fra at ride en rutineret hest, hvor man kender hver en bevægelse, og at pensionere sin tophest og begynde forfra med en ny, kan nok godt skrive under på, at det er en stor udfordring, og det har det også været for Stinna, der kalder sin tidligere makker, Smarties, for sin sjæleven.

“Soletto havde en kæmpe arv at skulle løfte fra Smarties, som jeg kendte ind og ud og som passede så godt på mig. Han var en sjæleven for mig. Men det var også vigtigt ikke at lede efter en ny Smarties, da jeg skulle have ny hest, for jeg får aldrig sådan en hest igen. Men jeg kan få noget andet, som også er godt og som kan vise sig at blive endnu bedre. Heste er lige så forskellige som mennesker, og nu har jeg en hest, der er 14 år yngre end Smarties, og det er en helt anden udfordring, der har lært mig så meget,” siger Stinna om Soletto, der trods sin unge alder har imponeret hende med sit gode sind.

“Selvom han først lige har lært spillereglerne, fordi han jo er så ung, så er han simpelthen så rar og meget klog af sin alder. I hovedet har han alt med sig, og nu begynder kroppen også at følge med, og balance og bæring er begyndt at komme rigtig godt på plads. I begyndelsen kunne det kan være svært at guide ham, når jeg ikke har benene til at støtte ham. Men jeg kan mærke, at vores samarbejde allerede er rigtig godt, for han er glad for mig og han vil mig rigtig gerne, og det er vigtigt med en parahest. Han gør sit bedste for mig og er sådan en livsglad hest, og det smitter af. Jeg er helt pjattet med ham!” siger Stinna.

Ambitionerne om at ride stævner igen snart og ultimativt komme til PL i 2021 med Soletto lever i bedste velgående, nu hvor Stinna og Soletto fik et ekstra år at lære hinanden at kende i. Nu mangler stævnerne bare at blive afholdt, så det nye makkerpar kan øve konkurrenceformen og vise, hvor gode de er blevet.

“Jeg ser frem mod PL med en glæde og målrettethed, som jeg ikke følte for et år siden, og det var faktisk lidt bekymrende, at jeg ikke havde den store kampgejst dengang, for det kræver enormt meget at deltage i PL. Men det er en helt anden ro og glæde, jeg går ind i det nye år med, og jeg er faktisk ked af, at der ikke er nogen stævner lige nu, for jeg tænker, ‘lad mig komme ud og vise, hvad vi har lært!’ Så nu gør vi bare, hvad vi kan for at være klar, når vi engang kan komme til stævner igen,” siger Stinna.