Af Louise Wium Gotthardt

2020 blev for dansk dressur som for så meget andet langt fra, hvad vi havde forventet. Hver søndag i advent vil Dressurens Venner bringe et interview med en person, der har gjort sig bemærket i dansk dressur og spørge: Hvilke forventninger havde du til 2020 for et år siden, og hvordan adskiller de sig fra nu? Tredje søndag i advent har vi spurgt Dennis Fisker, berider og landstræner i dressur for pony, junior og Young Riders.

For et år siden var det få uger forinden blevet offentliggjort, at Dennis Fisker, der i forvejen var landstræner for junior- og Young Rider-dressur, også skulle være landstræner for ponyrytterne pr. 1. januar 2020. En slags “job i jobbet” kalder han det, men alligevel en anderledes opgave med nogle andre udfordringer.

“Jeg havde et travlt program for 2020 i kraft af, at jeg startede året med at blive ponylandstræner, som er en spændende opgave og udfordring for mig. Ponyrytterne og deres familier er ikke så rutinerede som de ældre ryttere, så jeg ville gerne bruge starten af 2020 på at lære rytterne og deres familier at kende og sætte mig ind i ponysporten. Det er jo som ponyrrytter, at det hele starter – de gode vaner, den gode kultur og den gode atlet – og så skal det spire derfra,” siger Dennis Fisker.

Året kom godt fra start, men som bekendt satte Covid-19-pandemien en kæp i hjulet på de fleste aktiviteter og sociale sammenkomster. Herunder Dennis’ møder med de ryttere og deres familier, som han nu også skulle favne som ponylandstræner.

“Vi kom fint i gang, men da corona ramte i marts, blev det svært. Jeg havde en idé om og plan for, hvordan jeg gerne ville favne de her ponyfamilier, som jo også skulle vænne sig til mig, så det gav lidt udfordringer, at landet lukkede ned,” siger Dennis. Flere bekymringer dukkede op hen ad vejen, for hvad hvis det nu gik ud over rytternes motivation, at der ikke var nogen stævner at ride frem imod? Heldigvis viste det sig, at den unge elite holdt modet oppe på trods af alle aflysningerne.

“Vi var lidt bekymrede for, hvad der ville ske for rytternes motivation, når der ikke var nogle stævner at træne op til, men jeg synes, de har været virkelig gode til at finde andre måder at være i sporten på. Godt nok kan jeg finde på at sige, at mesterskabserfaring er noget af det vigtigste for dem, men det vigtigste er egentlig, at man er glad for sin sport og at man er glad, når man tager ud og rider hver dag. Nogle ryttere har jo også fundet glæde ved at kunne ride uden presset til at præstere i en konkurrence. Og selvom der har været skuffelser over, at der ikke var noget at se frem til, så har de ikke mistet motivationen af den grund, men til gengæld fandt de ud af, hvor meget de glædede sig til at komme i gang igen.”

En særlig begivenhed, der opstod, og som ikke havde fundet sted, hvis det ikke havde været for corona, var, da alle ungdomslandsholdenes bruttotrupper blev inviteret på træningslejr inden EM i Ungarn i august, hvor også landstræner for seniorerne, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, deltog. Og det skulle vise sig at være en rigtig positiv oplevelse for både ryttere og trænere.

“Vi arrangerede en bootcamp på Vilhelmsborg inden EM, hvor vi samlede alle ungrytterne fra pony til U25, og det gav stof til eftertanke. De hold, vi endte med at sende afsted til EM, havde et fantastisk sammenhold og der var supergod stemning. Oveni lærte de os trænere bedre at kende. Nathalie var der også, og det gav rigtig god mening, for på et tidspunkt skal rytterne måske rykke op til hende. Nathalie og jeg er meget enige om, at oprykningen skal ske på en naturlig måde, så måske skal vi til at lave flere samlinger i fremtiden, hvor vi begge er til stede. Og det havde vi ikke fundet ud af, hvis det ikke var for corona, for i et ‘normalt år’ ville vi jo alle fare rundt til stævner,” siger Dennis.

Hvad angår hans egen hverdag som træner og rytter, blev planerne også ændret markant for Dennis, da 2020 egentlig var planlagt til at skulle hjælpe den malaysiske rytter Qabil Ambak med at komme til OL i Tokyo, der som bekendt er blevet udskudt til 2021. Det har givet plads til, at han selv har kunnet ride mere, end han plejer.

“For mig har det jo været heldigt, at Qabil ikke har haft mulighed for at være her, for jeg har haft hans gode heste at ride på imens. Og hvis han havde været i Danmark, havde tiden gået med at få ham afsted til OL. Det har været rart for mig at få nogle internationale starter i Grand Prix, og jeg tror kun, det er godt som landstræner, at man prøver det på egen krop engang imellem, for jeg bliver også nervøs og spændt, inden jeg rider på banen. Så det betyder meget for mig, at jeg selv kan få lov at ride, så jeg ikke bare bliver en sur gammel mand, der sidder i et hjørne og råber, hvad der skal gøres,” griner han. I sin rolle som træner for andre ryttere, har han også heldigvis også oplevet, at pausen under nedlukningen er blevet brugt meget konstruktivt.

“De har ikke mistet motivationen, tværtimod har det været et break, hvor man kunne rykke hesten eller sig selv. Der kom en pause, og det er godt at finde ud af engang imellem, at det ikke altid er det rigtige at ride stævner,” siger Dennis. Han har planen klar for det kommende år, som han håber, bliver mere som et normalt stævneår, men hvor der også et tænkt i alternative løsninger, hvis ikke pandemien tillader almindelig stævneaktivitet.

“Jeg har lige lagt sportsplaner for pony, junior og Young Riders, og der ser ud til at blive afholdt internationale stævner. Planen er i hvert fald lagt og ingen af arrangørerne har trukket sig. Men vi har også ideer til, hvad vi gør, hvis det ikke bliver et normalt stævneår. Jeg håber selvfølgelig og tror på, det bliver en god sæson, og jeg er stolt over, hvor godt de unge ryttere klaret sig. De får altid ros for at vise god ridning og gøre en god figur, og det gør mig virkelig glad,” siger Dennis og ønsker en glædelig jul.