Af Louise Wium Gotthardt

2020 blev for dansk dressur som for så meget andet langt fra, hvad vi havde forventet. Hver søndag i advent vil Dressurens Venner bringe et interview med en person, der har gjort sig bemærket i dansk dressur og spørge: Hvilke forventninger havde du til 2020 for et år siden, og hvordan adskiller de sig fra nu? På fjerde søndag i advent har vi spurgt Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, protektor for blandt andet Dansk Ride Forbund, Dansk Varmblod og Parasport Danmark, samt formand for Dressurens Venner.

“Forventningerne for et år siden var, at vi skulle stille til OL med et hold, som vi jo var kvalificeret til, og jeg tror, vi alle sammen havde sat næsen op efter, og sat en ære i, at opgaven skulle udfyldes. Vi vidste også, at chancerne for at nå rigtig højt absolut var store.”

Sådan svarer Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte adspurgt, om hvad Prinsessen havde af forventninger til 2020. Et år, der skulle have rummet store dressuroplevelser og kulminere til OL og PL i juli og august.

Men det blev som bekendt et meget anderledes og usædvanligt år, hvor størstedelen af stævneaktiviteten blev enten aflyst eller udsat. Men der var dog ifølge Prinsessen højdepunkter, som har tegnet et positivt billede af dansk dressur på trods af Covid-19-pandemien.

“Selvom der har været stor stilstand og mangel på stævner, var vi så heldige at nå at opleve dressur i topklasse til Dansk Varmblods Hingstekåring i marts, lige inden Danmark lukkede ned, ligesom vi havde danmarksmesterskaberne i september og World Cup i oktober, som også var meget vellykket, hvor Cathrine Dufour vandt to dage i træk. Så det giver blod på tanden til 2021.”

Prinsessen fremhæver Cathrine Dufours måde at ride sine heste på som forbilledlig, netop fordi Cathrine Dufour gør en dyd ud af også at give hesten fri.

“Hun er dygtig i den måde, hun rider og arbejder med sine heste på. Hun er konsekvent og ved også, hvornår hestene skal have fri, så de ikke bliver overtrænet, kommer i dårligt humør eller får skader. Det kan jo desværre nemt ske, så det er med at være yderst påpasselig,” siger Prinsessen, som kommer med et bud på, hvad der skal til, for at komme i spil til de eftertragtede pladser på OL-dressurholdet næste år.

“Det gælder om at holde hestene friske og raske, og det kan man kun ved at dosere sin træning, så man holder spændstigheden og gejsten oppe, og så sener og muskler kan præstere på topniveau. En god dyrlæge, som jævnligt tjekker, at alt er, som det skal være, og som siger fra i tide, er også meget vigtig. Og så en god portion held. Uden heldet kan vi ikke klare det. Men rytteren kan selv gøre en hel del for at holde sin hest sund og rask med god omtanke.”

At holde gejsten oppe hos både rytter og hest begrænser sig dog langt fra kun til eliten i jagten på OL-deltagelse. Den er lige så vigtig på elevskolerne rundt omkring i landet, hvor Covid-19 også har ændret den måde, vi rider sammen på – hver for sig.

“I de her tider er det vigtigt, at man fortsat holder hesten i gang og får en afvekslende dagligdag. At man både rider inde og ude og tager på lange skridtture sammen. Jeg ved fra mig selv, at nogle af den bedste samtaler, man kan have, er dem, man har i en sadel. Man kan også lade sig inspirere ved at se et fantastisk ridt af en dygtig rytter på video, for det er så vigtigt at have nogle forbilleder og noget, man kan stræbe op imod. Også selvom man måske godt ved, at ens hest slet ikke kommer i nærheden, så kan man lære af det og nyde det, og drømme ‘tænk, hvis min hest en dag kan lave et changement eller to’. Det vigtigste er motivationen for rytteren og hesten, og motivationen kan kun bevares, hvis man er afvekslende i sit arbejde med hesten.”

Det er ikke kun blandt senior-rytterne, at danskerne rider fortrop i international dressur. I både paradressur og i ungdomsrækkerne kommer danskerne til tops, og det styrker dressursporten som helhed ifølge Prinsessen.

“Vores pararyttere klarer sig forrygende godt, og det er ganske rørende at se hvilken iver og glæde, disse ryttere udstråler. De er måske vant til at sidde i en kørestol, hvor man ser alting nedefra, og kommer så op på en hest og kan se det hele oppefra. Det har en kæmpe psykologisk virkning, og det samspil mellem rytter og hest, hvor hesten mærker, at den skal passe på rytteren, kan man næsten få tårer i øjnene af at se. Det at kunne sætte sig op på en hest og deltage i konkurrencer og måske vinde, når man til dagligt har et fysisk handicap, er en triumf, vi andre slet ikke kan forestille os,” siger Prinsessen og nævner en helt særlig rytter, som kæmpede sig tilbage efter en lammelse fra polio og vandt sølv i dressur ved OL i både 1952 og 1956.

“Jeg tror, vi kan sige uden omsvøb, at Lis Hartel har været et fantastisk forbillede for ryttere med et fysisk handicap. Det kan vi nok slet ikke vurdere i dag, hvor stor betydning hun har haft.”

Netop Lis Hartel har lagt navn til den pris, Lis Hartels Mindepris, som Dressurens Venner hvert år uddeler til en person, som hædres for at have gjort en positiv forskel for dansk dressur. I år gik prisen til Hanni Toosbuy Kasprzak, som tilbage i 00’erne etablerede ECCO Cup – en turnering for ponyryttere, juniorryttere, Young Riders og U25-ryttere, der giver de unge ryttere mulighed for at konkurrere mod hinanden på internationalt niveau og dermed er med til at fremme den danske ungdomselite indenfor dressur. Noget sporten i den grad høster frugterne af, hvor danskere blander sig i den absolutte top i ungdomsrækkerne – som eksempelvis i sommer, da Anne Mette Strandby Hansen vandt EM-guld for U25.

“Det kan kun gavne dansk dressursport at have så dygtige unge ryttere, og det kan vi takke ECCO Cup for, som vi er privilegerede at have i Danmark. Da Lis Hartels Mindepris blev givet til Hanni Toosbuy Kasprzak, hørte vi, hvor glade rytterne var for ECCO Cup og hvor stor betydning for rytternes videre udvikling, konkurrencen har haft, og det er jo fantastisk, så det er en stor succes, som forhåbentlig vil fortsætte,” siger Prinsessen.

Når Prinsesse Benedikte skal se frem mod 2021, foretrækker hun at se positivt på det kommende år uden at skele for meget til, at Covid-19-pandemien muligvis kan få afgørende betydning for dressuren.

“Lad os være optimistiske omkring det kommende år, for vi har en masse rigtig dygtige ryttere på topplan, og når vi har det, får vi også bredden med, for de dygtige ryttere er jo forbilleder for bredden. Der er gode mulighed for at få sat et rigtig stærkt hold til OL, og det er ikke til at regne ud, hvem der bliver nummer ét, to og tre, men det er godt for sporten. Det gør det endnu mere interessant at følge, og det er godt i forhold til medierne, for hvis medierne så skriver positivt om sporten, så er det lettere at få sponsorer. Det er som en snebold, der ruller, så jeg tror og håber, at vi kan sætte et stærkt hold til OL, som vi kan være stolte af. Og forhåbentlig vil flere af dem ride på Dansk Varmblod, og så vil jeg være lyksalig,” slutter Prinsessen.