Klik på billederne for at forstørre og læse billedtekster.

Tekst og fotos: Jytte Lemkow

Hvis man gik og troede. at FEI, det internationale rideforbund, lyttede til ekspertisen, i dette tilfælde dressursportens, så må man tro om. 

Debatten har i de senere år været mere eller mindre heftig omkring temaet sikkerhedshjelm som pligt i dressurklasser eller ej. Det er for længst bestemt, at for alle dressurryttere under 21 år, skal sikkerhedshjelm være obligatorisk, men at seniorerne frit kunne vælge, om de inde på banen ville ride med hjelm eller den traditionelle høje hat. Den hører historisk til ”kjolen”, den påklædning som bruges i de sværere og svære dressurklasser. 

I 2019 blev det ved FEI’s generalforsamling fastslået, at fra 2021 skulle sikkerhedshjelm eller sikkerhedshovedbeklædning være obligatorisk ved samtlige dressurklasser, også de allersværeste og også til de helt store begivenheder. Begrundelse: sikkerhed!

Reglementsmæssigt at forlange sikkerhedshjelm i opvarmningen, som det er tilfældet i dag giver mening. Der er ofte begrænset plads og mange heste sammen. At forlange sikkerhedshjelm til præmieuddelingerne, som ofte er ren horror for hestene med vildt høj musik og et larmende publikum, ville også give mening. Det er ikke dyrevenligt, i dette tilfælde hestevenligt, og det indebærer en reel risiko for rytterne. Men vi lever i en tidsalder, hvor høj musik og larm er in. Nogle er af den opfattelse, at netop larm, fest og farve er måden at bevare eller rekruttere nyt publikum til dressursporten. De mere konservative tænker måske mere på hestene og deres velfærd. Men at begrunde et forbud mod høj hat i Grand Prix-klasser, som er den ultimative afprøvelse af en hests lydighed, giver ikke mening, og da slet ikke med begrundelsen – sikkerhed. Ingen kan huske nogensinde at have set eller hørt, at en Grand Prix-rytter er kommet til skade inde på banen, og da slet ingen med hovedskader – ingen. Og mon ikke den gruppe ryttere, for hvem det nye forbud strider imod deres ønsker, er voksne og kyndige nok til selv at bestemme, om de finder deltagelse på allerhøjeste niveau i dressurklasser for risikabelt?

Hvis man generelt havde indført krav om sikkerhedshjelm i samtlige FEI-discipliner, kunne man måske bedre reglementsmæssigt acceptere, at det er også var tilfældet for dressursporten. Men hvordan er det lige med voltigering? Her ser man unge mennesker foretage sig de mest halsbrækkende ting – uden hjelm. Og hvordan er det lige med firspandskørsel? Her bærer mange af kuskene også høj hat, og damerne store blomstersmykkede hatte, men aldrig hjelm til dressur- og lydighedsdelen. Sidstnævnte er nemlig også en disciplin med traditioner langt tilbage i tiden, og hvor en høj hat naturligvis hørte til en gentlemans korrekte påklædning. 

Fortalerne for hjelm generelt i samtlige dressurklasser bruger også argumentet, at Grand Prix-rytterne tjener som forbillede for børn og unge. Det er et dårligt argument, som begrundelse for at ødelægge en gammel tradition og en sportsdisciplins elegance. Det må da være muligt at forklare børn, at der er forskel på dem og så verdens allerbedste rytter. Det kunne måske for dem også have været gjort til et mål at blive så dygtig en dag, at de også har gjort sig fortjent til at ride med høj hat!

Op til FEI’s generalforsamling, som af kendte årsag kun var virtuel her i november, vågnede dressurverdenen pludselig op anført af dressurrytteren over alle dressurryttere – tyske Isabell Werth. Det gik for alvor op for dem, at det var nært forestående, at de fremover ikke selv måtte vælge, om de ville ride med hjelm eller høj hat i de svære dressurklasser. 

Ifølge hjemmesiden Dressursport Deutschland  indleverede 141 internationale Grand Prix-ryttere en underskrift om at bevare valgfriheden – hjelm eller høj hat. Heraf tilhørte de 75 FEI’s top 100-liste. Yderligere indgav den internationale dressurrytterklub (IDRC), den internationale dressurtrænerklub (IDTC), den internationale dressurofficialklub (IDOC) og klubben for internationale stævnearrangører af dressurkonkurrencer (AIDEO) ligeledes den samme begæring til FEI, om at valg af hovedbeklædning fremover måtte forblive valgfrit. Altså en massiv opbakning fra hele den internationale dressurverden. Men FEI afviste forslaget eller bønhørelsen med det argument, at begæringen var kommet for sent, og at instanserne havde haft hele 2020 til at indsende deres begæring i. Dybt beklageligt, at reglerne er så rigide, og at det forbund, der også burde pleje rytternes interesser, er lige så rigidt. Og møgærgerligt for alle dem - og alle os - der stadig sætter pris på tradition og elegance, at begæringen blev indsendt for sent. Det har nok heller ikke tjent dressursportens repræsentanter og deres sag, at dette års generalforsamling foregik virtuelt.

Man kan nu lykønske først og fremmest producenterne af sikkerhedshjelme og sikkerhedshovedbeklædninger, og dernæst de ryttere for hvem sponsoraftaler med disse producenter er en god forretning. For tro endelig ikke, at mange af de Grand Prix-ryttere, der har valgt at ride med hjelm, gør det for sikkerhedens skyld. En sikkerhedshjelm er en god reklamesøjle. Det er en høj hat ikke! Nogle sikkerhedshjelme er også mere uklædelige end andre, og nogle ryttere klæder de også dårligere eller bedre end andre. Rent visuelt er problemet også, at nogle hjelme er så store, og skygger så meget for rytternes ansigter, så hvis ikke lige man kender dem, er de helt anonyme. Og hvor risikabelt er det lige at deltage i en pressekonference for de vindende ryttere? For her beholder rytterne som regel pudsigt nok også deres hjelme på!

Der er dog et lysglimt for hatteelskerne. I reglementet står der nu ikke længere kun sikkerhedshjelm, men sikkerhedshovedbeklædning. Måske inspireret af jagtrytterne, hvor det ligeledes er en ufravigelig regel, at master rider med høj hat, er der udviklet en høj hat med sikkerhedshjelm inden i, og selvfølgelig forordningsmæssigt fastgjort. Og den er nu tilladt af FEI. Det samme er tilfældet for westernrytterne, hvis cowboyhat er lige så ufravigeligt forbundet med deres sport, som den høje hat engang var for dressursporten. Også de skal fra 2021 i internationale konkurrence under FEI’s regi bære sikkerhedshovedbeklædning, og en cowboyhat med indbygget hjelm, findes allerede.

Det er verdensetteren, tyske Isabell Werth, der har gået forrest i kampen om fortsat valgfrihed af hovedbeklædning. En kamp som i første omgang er tabt. Om dette er grunden til, at hun nu lige har overtaget formandsposten i den internationale dressurrytterklub efter finske Kyra Kyrklund, er meget nærliggende at tro. Hun er i hvert tilfælde en kvinde som på grund af sine utrolige meritter vil blive hørt, og hun er jurist af uddannelse, og ingen er i tvivl om, hvad hun vil kæmpe for. 

Hvis kampen bliver forgæves, hvad den jo nok gør, må de af os, der værdsætter tradition og elegance, trøste os med, at vi er en uddøende flok, at tiderne skifter, og at det kun er et spørgsmål om tid, inden den gruppe, anført af verdens bedste, de tyske dressurryttere, som stort set alle rider med høje hatte, er forsvundet fra dressurscenen.