OBS: Klik på billederne for at forstørre og læse billedteksterne.
Tekst og fotos: Jytte Lemkow
Sideløbende med FEI’s World Cup-kvalifikation i Herning blev der også afholdt et CDI3* med en Grand Prix og en Grand Prix Special, hvor Grand Prix’en blev sponsoreret af Dressurens Venner, medens Helgstrand Dressage tog sig af Grand Prix Special.
Ikke alene var svenske Patrik Kittel i særklasse, men broderlandet havde yderligere sendt tre ryttere, ligesom Patriks hustru Lyndal Oatley, som har bevaret sit australske statsborgerskab, var til start.
Patrik Kittel var en af de få uheldige helte, hvis hest Delaunay i Tokyo blev skadet, inden den overhovedet var kommet til start. Inden stævnet i Herning havde det forlydt, at Kittel ville starte Fiontini, som Andreas Helgstrand tidligere på sæsonen prøvede at kvalificere sig med til OL. Men Fiontini, som Kittel nåede at ride et par internationale stævner på med stor succes, blev solgt til USA inden World Cup-stævnet i Herning. Vi var vist mange, der havde glædet os til at se dem, men i stedet red han den kun niårige svenske varmblodshingst Touchdown, og det var bestemt heller ikke kedeligt! Det var feel good i højeste potens, ja lige på grænsen til at være lidt for meget feel good. Men ride kan han jo, Patrik Kittel, og han sidder meget smukkere, end han tidligere har gjort – måske lige undtaget i changementerne!
Touchdown var en af de temmelig få heste ved stævnet overhovedet, der virkelig, som det bør være, hvælver sin ryg i fri trav, som bliver stor, rummelig og naturlig. Passage og traversader var også smukke, kun piafferne, hvor hesten træder bredt bagtil, men til gengæld snævert fortil, kræver nok mere styrke for at blive bedre.
Både i Grand Prix og i Special, som blev vundet med henholdsvis 77,087% og 78,383%, var der stor afstand til konkurrenterne. I begge klasser blev Jeanna Högberg, ligeledes fra Sverige, nr. to med den niårige hoppe Astoria, som var Touchdowns diametrale modsætning. Den synede lille og lidt svajrygget, og blev redet lidt for hurtigt. Deres glansøvelse var fri trav og sidetraversader. De opnåede 71,82% og 71,468%.
Ligeledes i begge klasse var det australske Lyndal Oatley, som på den 12-årige skimmel Eros, som vi også så ved sidste års World Cup-stævne på Vilhelmsborg, der blev nr. tre. Det er sjældent, at en rytter på Grand Prix-niveau bumper i sadlen i trav! Men det gør hun, samtidig med at hendes opstilling er forbilledlig. Eros må være ubehagelig at sidde på i trav, men så snart de kommer til de rigtig svære øvelser i galop og passage-piaffe og overgange, galoppirouetter med mere, flyder det hele harmonisk og hun sidder fortsat smukt. Kun disse tre par opnåede over 70%, så det er lidt svært at juble over det samlede niveau.
Bedste dansker blev Anna Kasprzak med en fjerdeplads i begge klasser på den store grove Addict de Massa, som er den aparte blanding af en oldenburger og en lusitano. Der indløb egentlig ingen fejl, og hesten kan også sine øvelser ganske pænt inklusive passage og piaffe, som dens afstamning indbyder til, men skridten er svag. Det blev til 68,500% i Grand Prix og 69,553% i Grand Prix Special.
Femtepladsen ligeledes i begge klasser blev besat af Marianne Yde Helgstrand med elegante og letgående Super Mario, som i Grand Prix fik dommerstemmer fra 3 til 11! Der var en kæmpefejl i en passage, og også hos den er den samlede skridt ”ikke noget at skrive hjem om”. De opnåede henholdsvis 68,369% og 68,702%.
I Grand Prix startede 14 par og i Grand Prix Special var der kun 12.
Sammenlignet med de store officielle dressurbegivenheder med op til 60 starter i Grand Prix var det behagelige korte klasser i Herning, og selv om det samlede niveau i CDI3* ikke var nær så højt som i World Cup-klasserne, var der alligevel nogle heste, som det skal blive spændende at følge.