Tekst og fotos af Jytte Lemkow

Det er skønt for sjællænderne, og måske især for dem, der bor lidt nordligt, ikke altid at skulle drage til Jylland, når der er særlige hestebegivenheder på programmet. Og for dem, der kan huske langt tilbage, minder hestebegivenheden i Hillerød lidt om hingstekåringernes opstart i Herning for rigtig mange år siden. Dengang var det meget meget mindre end i dag, men intimt og hyggeligt, og alle kan mødes på kryds og tværs. Og sådan var det også i Hillerød!

Der var næsten ikke det indenfor hesteverdenen, som Hillerød Horse Show ikke bød på både for hest og for rytter. Det gjaldt begges ”påklædning”, præsentation fra minihest, islandske heste og til de store Clydesdale, fra mental til fysisk træning for både hest og rytter samt faglige indslag. Ja, listen var uendelig. Der var virkelig noget for enhver smag og enhver aldersgruppe.  

At der er kommet en ny hal med mulighed for en ridebane på 20x40 er en kæmpe landvinding sammenlignet med det tidligere ”frimærke”. Nu har især de dressurinteresserede mulighed for virkelig at se hestene bevæge sig optimalt. 

Og netop for denne del af publikum var der så sandelig noget at komme efter. Man fristes til at sige: selveste Cathrine Dufour og Daniel Bachmann Andersen, to af Danmarks top-internationale dressurryttere, gav henholdsvis fredag og lørdag aften en såkaldt ”clinic”. En demonstration i både deres evner til at undervise andre fra jorden, og for Cathrine Dufours vedkommende også hendes egne velkendte evner til hest. 

Med sig havde hun taget ingen ringere end toeren på FEI’s verdensrangliste, familien Zinglersens Bohemian. Men inden hun selv satte sig op, fik publikum også en smagsprøve på, hvorledes hun løser de problemer, der måtte opstå i den daglige træning af andre heste. Enhver blandt publikum kunne tage noget med sig, selv de mere rutinerede. Der var mange gode tips. 

Cathrine Dufour havde taget to ryttere med, som hun kendte godt, og ligeledes de heste de red på. Bo Høstrup, som det sidste halve år har redet hos Cathrine Dufour, red den 7-årige Mulvad’s Santiago, som havde svært ved at acceptere de uvante omgivelser, og det gjaldt især om at få den til at falde til ro. Men både når Cathrine Dufour selv rider og når hun instruerer, får man en oplevelse af ro, og at alt foregår på hestenes præmisser.  

I dagligdagen hjælper Janni Dietz Cathrine Dufour med hendes heste. Med sig til Hillerød havde hun taget Cathrine Dufours egen hest Zundance, som har været en af de heste, der har haft brug for lidt tid, inden den var Grand Prix-klar. Men stille og roligt i løbet af demonstrationen voksede der en færdig Grand Prix-hest frem, afslappet, tillidsfuld og med fine øvelser. 

Måske er læserne trætte af at læse om min begejstring for Cathrines Dufours måde at ride på, men jeg er ikke træt af hverken at se hende ride, eller på skrift at give udtryk for min begejstring. Det er bare så dejligt at se en rytter være i en sådan grad af samklang med sine heste, og på Bohemian ser selv de sværeste øvelser legende lette ud. Og Cathrine Dufour sidder bare så smukt, lige meget hvad hun beder hesten om. 

Dufour og Bohemian skal til invitationskonkurrencen SAAB TOP 10 i Stockholm slut på måneden. Her skal Dufour forsvare sin sejr fra 2019, som var på Atterupgaards Cassidy. Også der sidder publikum tæt på, så Hillerød Horse Show var en lille opvarmning. Der blev også tid til, at publikum kunne stille spørgsmål, og indledningsvis havde Cathrine meget sympatisk takket familien Zinglersen, fordi netop hun må ride deres dejlige hest, og for den opbakning de altid yder ved blandt andet selv at være til stede, når det virkelig gælder. 

Daniel Bachmann Andersen, som holdt sin clinic lørdag aften, havde ikke færre end fem heste og ryttere, som han skulle instruere. Til gengæld skulle han desværre ikke selv i sadlen. Han kendte nogle af rytterne, men knap og nap hestene, så han var rigtig kommet på arbejde. Med sin store erfaring og med entusiasme og energi levede han sig ind i hver enkelt hest på en måske mere insisterende måde end Cathrine Dufour. Der er som bekendt flere veje, der fører til Rom! Også her blev der givet gode råd og anvisninger, som ikke kun rytterne, der velvilligt stillede sig til rådighed kunne nyde godt af, men også tilskuerne.

Blandt disse fangede især to heste min interesse. Første hest på banen, den kun fireårige Vallak Fiesto, som blev rigtigt fint redet af Alexandra Dahlerup. Det var en dejlig ædel, velbygget og velfungerende hest, som så ud som om, den ikke havde bestilt andet i sit korte liv end at arbejde et nyt sted med publikum helt tæt på. Stor ros til Alexandra Dahlerup for dens tillid og lydighed og for den kondition, både hun og hesten udviste. For under Daniel Bachmann Andersens instruktion var der ikke mange skridtpauser!

Aftenen sluttede af med Anne Troensegaard på den 10 årige trakehnervallak Kipling efter Hofrat, som ejes af avler Peter Christensen. Og hold nu op en hest!

Anne Troensegaard har redet den, siden den var fire år. Vejen til Grand Prix er blandt andet gået via en bronzemedalje ved UVM som syvårig. Mit første indtryk var: Den hest er født til at gå Grand Prix! Den ligner en superatlet – bevægede sig så blødt og elastisk, at det var en fryd for øjet. Og så har den kæmpe talent for piaffe og passage, uden hvilket en hest aldrig bliver en tophest internationalt. Den har været startet i Grand Prix herhjemme og vandt så sent som i Kolding i foråret. Det skal blive spændende at følge den. Som den eneste af rytterne havde også Anne Troensegaard headset på, så hun kunne være i dialog med Daniel Bachmann Andersen. 

Anne og Kipling var et flot punktum for en lærerig og interessant aften – ja for nogle lærerige og interessante dage. Måske ses vi i Hillerød til næste år!