Af Jytte Lemkow
Første internationale stævne var FEI’s World Cup-kvalifikation i Lyon i Frankrig her i den forgangne weekend, og straks i den indledende Grand Prix viste hun, hvorfor hun ligger som nr. 1 på FEI’s verdensrangliste, er regerende olympisk og europamester, samt World Cup-vinder 2022. Det var bare så velgørende at se hende igen, og – man fristes til at skrive – selvfølgelig vandt hun begge klasser på den nu 15-årige trakehnerhoppe Dalera BB, selv om hesten er set mere energisk og udtryksfuld. For hvornår er de sidst blevet slået? I Grand Prix opnåede de 81,739% og i Kür hele 90,140%.
Jessicas sidste start, da hun var gravid i femte måned, var FEI’s World Cup-finale 2022 i Leipzig, som hun jo vandt. Nogle kvindelige dressurryttere er lavet af noget særligt stof!
Men hvad er det, der gør dette par så specielle?
Først og fremmest er det ingen skade til at være nr. 1 på FEI’s verdensrangliste og at være regerende olympisk og europæisk mester i en subjektiv bedømt sportsgren. Men selvfølgelig er der en grund til, at hun besidder alle disse titler. Jessica og Dalera BB står for harmonisk, ubesværet samarbejde – rigtig feel good-ridning. Altid let på tøjlen. Altid med noget så sjældent som en fri og utvungen holdning, og så selvfølgelig en stor kvalitet i alle øvelser, og tre reelle og gode gangarter. Ingen overdrivelser, intet ekstremt. Fejl, som koster dyrt, er sjældne, og når der rides til musik, følges den naturligvis på sekundet. I Lyon præsenterede Jessica en ny Kür til ny musik, hovedsageligt Edith Piaff. Smukt, harmonisk og 99% fejlfrit. Jeg savnede nu hendes store zigzag-øvelse med tre sidetraversader i passage med piaffe i let drejning, når der blev skiftet retning. Men der skal jo fornyelse til.
Hvad der skal blive rigtig spændende at se, er den første konfrontation mellem hoppen Dalera BB og den nykårede dobbelte verdensmester, avlshingsten Glamourdale redet at britiske Charlotte Fry. De to heste står for vidt forskellig fortolkning af dressur på højeste plan. Første mulighed for en sammenligning kunne være Aachen i juni 2023 og hvis ikke der, så ved EM i Riesenbeck i Tyskland formodentlig i begyndelsen af august.
Jessica har en storebror, Benjamin Werndl, som ligeledes startede i Lyon og red den 13-årige Famoso, som vi også så i Herning til VM. Han blev nr. 2 til sin søster i Grand Prix med 77,00%, hvorimod en stor fejl i en changementserie for hvert galopspring kostede så dyrt, at det i Kür kun blev til en fjerdeplads med 82,775%. Også hans smukke og harmoniske ridning, ligeledes på en hest som står flot fortil, prises både af dommere og medier. Og ja, harmonisk er det. Men er det ikke sådan, at ”motoren” på en hest sidder i bagparten nærmere betegnet i bagbenene? At tegn på rigtig samling er antrukne OG aktive bagben? Famoso slæber fx i fri trav baghovene hen ad sandet, og også i passage og piaffe kommer baghovene knapt af jorden hvis overhovedet. Så jeg har svært ved at tilslutte mig jubelkoret – jeg synes, den hest har en essentiel svaghed!
Ligeledes tyske Isabell Werth – verdens mest vindende dressurrytter overhovedet - var også i Lyon. Hun går vist efter sin 20. finaledeltagelse, som kunne finde sted i Omaha, Nebraska, USA 4.-8. april 2023. Efter at have taget officielt afsked med Weihegold ved World Cup-finalen i Leipzig i foråret, og hendes yndlingshest Bella Rose i Aachen i sommer, er hun pt. ikke stærk på hestesiden. Hun havde til lejligheden hevet 16-årige Emilio ”ud af mølposen” - denne bundsolide men gammeldags hestetype som det er svært at juble over. Der hentydes især til Grand Prix, som i Lyon i modsætning til på Vilhelmsborg var den lange Grand Prix. Her var Emilio energiløs og mat i de fleste øvelser. Men Isabell er ikke Kürridningens dronning uden grund. Hun ved, hvor man samler sig point, og med en fejlfri og svær Kür red hun sig anderledes energisk op fra en femteplads i Grand Prix med 69,565% til en andenplads i Kür med 87,945%.
Men Danmark var også repræsenteret. Det var Nanna Merrald Rasmussen, der havde taget den lange tur til Lyon for der at ride Atterupgaards Orthilia. Det er jo sådan, at rytterne må kvalificere sig på flere heste til den endelige finale, men den hest, de vælger at starte på der, skal have været startet to gange og have opnået mindst 68%.
Nanna lagde ud i en flot passage efterfulgt af en hel pirouette i piaffe, og vel at mærke begge øvelser med høj kvalitet, accentueret og med flot løft, tæt på klassens bedste. De viste også flotte sidetraversader i passage, to gange dobbelte galoppirouetter, både changementer for hvert og hvert andet galopspring på buet spor - ja, man kunne blive ved. Desværre faldt Orthilia kort i trav inden den fri galop, og det kostede, og desværre har den sorte elegante hoppe jo meget synlige mundproblemer trods Nannas følsomme hånd - og det koster også. Men man kan bestemt ikke se, at hoppen er 17 år. I alt blev det til en femteplads og 78,930%.
På tredjepladsen sneg svenske Patrik Kittel sig lige ind og ødelagde den tyske kompakte rækkefølge. Patrick er altid god for at charmere publikum, og i dette tilfælde også nogle af dommerne, ikke mindst når han rider den kun 10-årige charmerende hingst Touchdown. Den har en flatterende stor skulderfrihed, men med knap så meget aktion bagtil. Sammenlignet med nogle af topkonkurrenterne virkede hans Kür-program ikke nær så svært og kompakt, og trods en fejl i fri galop, og piaffer som er let fremadgående, opnåede de hele 84,630%.
Hollandske Thamar Zweistra på den kun niårige skimlede hingst Hexagon’s Ich Weiss blev klassen uheldige helt. Hun kom til at lave 2,5 galoppirouette og en dobbelt pirouette er det meste, der må drejes. Thamaras resultat blev efterfølgende rettet betydeligt ned til 5,5 i sværhedsgrad og 5,5 i koreografi - og hun havnede på en skuffende 12. plads af 13.
Ved World Cup-stævnet på Vilhelmsborg besatte danskerne – værtsnationen - ubeskedent de fire første pladser. I Frankrig var værtsnationen mere beskeden. Deres fire ryttere, hvoraf to var fra den engang så berømte franske militærrideskole Cadre Noir i Saumur, blev henholdsvis nr: 6, 9, 10 og 11 af 13 startende med Morgan Barbancon på Sir Donnerhall som den bedste rytter med 77,255%. Hvad er der blevet af den engang så stolte franske dressurnation? Ikke siden Margit Otto Crepin på Corlandus var de med helt i toppen og det er også snart længe siden. Det var tilbage i 1980’erne og 90’erne. Margit, som desværre døde for et par år siden, var tyskfødt, hesten Corlandus var tysk, og hendes mangeårige berider Norbert van Laak var ligeledes tysk og hun var bosiddende i Düsseldorf! Men et kortvarigt ægteskab med en franskmand gjorde hende til franskmand på livstid. Men det er en helt anden historie.