< Tilbage

Anna i front efter 1. afdeling af DM12-06-2015 - 22:51

Til trods for en stævnepause på 10 måneder red Anna Kasprzak Donnperignon sikkert gennem programmet og fører DM efter fredagens afdeling

Med et enigt dommerpanel i ryggen lagde Anna og Pepe sig velfortjent i front med 74,36% i pæn afstand til Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Loxana, som kunne noteres for 71,32% efter en lille tællefejl i etter-changementerne. Sidste års bronzevinder, Mikala Münter Gundersen og My Lady har igen i år taget den lange vej fra USA for at forsøge at ride sig til en landsholdsplads, og efter en fejlfri og harmonisk indsats kunne ekvipagen sætte sig på fredagens 3. plads. Samme ro var der ikke hos JoJo AZ, som i starten af programmet var tydeligt irriteret og spændt, hvilket resulterede i store fejl i såvel indridning som den første fri trav. Agnete Kirk Thinggaard bevarede dog roen og fik sin hest tilbage under hjælperne, hvorefter tilskuerne kunne få et godt indblik i JoJo's store potentiale, og ekvipagen sluttede fredagen på 4. pladsen.

< Tilbage