< Tilbage

Midtsjællands Rideklub vandt Dressurens Venner Cup i Frederiksværk03-07-2018 - 11:50

I weekenden var Frederiksværk Rideklub (FVR) vært for 4. kvalifikation af Dressurens Venner Cup, og det blev til en spændende klasse, hvor holdet fra Midtsjællands Rideklub sluttede øverst på podiet og dermed er klar til finalen i september. 2. pladsen gik til hjemmebaneholdet, mens Holte Rideklub blev nr. 3.

Holdånd, opbakning og hygge
”Det er bare noget ganske særligt at være afsted som hold. Vi hepper på hinanden, bakker op, giver fifs og evaluerer, for vi rider ikke kun for os selv. Det er tredje år, vi er med, og der er rift om pladserne i klubben, så vi træner målrettet efter at komme på holdet. Tidligere er vi blevet nr. 2 og 3, men i år lykkedes det – det er bare så fantastisk. Vi er allerede i gang med at tale om kagebagning, fællesspisning og anden holdhygge til finalen. Og vi tror på, vi kan gå hele vejen. Vi har et hold med seje piger og gode heste, så målet er selvfølgelig sejren,” fortæller en glad Mille-Marie Vinther fra vinderholdet.

 

Kilde: DRF Rikke Højgaard

 

 

< Tilbage